Af Lars Dinesen - 26/11-17 22:47

Ny teknologi tager djøffernes arbejdsopgaverNy teknologi tager djøffernes arbejdsopgaver

20 pct. af djøfernes opgaver er væk i 2030, viser nye tal. Alligevel er der ingen tilbud til den gruppe i den nye trepartsaftale på efteruddannelsesområdet, og det vækker vrede i faglige kredse.

storybild

Arkivfoto. (Billede: Ólafur Steinar Gestsson)

Arbejder du bag en computerskærm? Så er der stor sandsynlighed for, at dine arbejdsopgaver i et pænt stort omfang vil forsvinde i løbet af de næste 10-12 år.

En ny undersøgelse fra juristerne og økonomernes forbund, Djøf, og konsulenthuset McKinsey viser, at en femtedel af de opgaver, som medarbejderne udfører i dag, kan automatiseres med teknologi, som vi allerede kender. Det skriver Ugebrevet Mandag Morgen.

Netop derfor vækker det stor undren i visse dele af fagbevægelsen, at regeringen og arbejdsmarkedets parter i den nyligt indgåede trepartsaftale om et styrket videre- og efteruddannelsessystem efterlader meget lidt fokus på eksempelvis erhvervsakademikere, professionsbachelorer og akademikere.

“Trepartsaftalen forslår som en skrædder i helvede for akademikere. Man har altid sagt, at akademikerne nok skal klare sig. Men når ens jobfunktioner bliver automatiseret, så er det jo lige meget, om man er ufaglært eller akademiker,” siger Henrik Funder, formand for Djøf Privat, til Mandag Morgen.

Også i hovedorganisationen FTF, der organiserer 450.000 offentligt og privat ansatte, vækker det manglende fokus på alle andre end faglærte og ufaglærte undren.“Behovet for fra politisk side at investere i efter- og videreuddannelse over en bred kam – også for højere uddannede – er evident, hvis vi ønsker at fremtidssikre medarbejdernes kompetencer, så de kan udnytte blandt andet de teknologiske landvindinger til at løfte kvaliteten og effektiviteten i det daglige arbejde,” siger formand Bente Sorgenfrey.Hun pointerer, at man også bør prioritere faglærte og ufaglærte, som det skete i trepartsaftalen, men kompetencebehovet som følge af ny teknologi bør tænkes bredere, mener hun.

Ifølge Kristoffer Stensbo-Smidt, der forsker i kunstig intelligens på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet, er der gode grunde til også at favne personer, der sidder bag en computer – og dermed også i høj grad akademikerne. Faktisk er det dem, der i første omgang vil blive ramt af den teknologiske revolution med kunstig intelligens, vurderer han.

"Lige nu er det, som om vi forbereder os på en fremtid, hvor vi ser robotter køre rundt alle vegne. Det gør, at man – som vi også ser med Disruptionrådet – kun fokuserer på de fysiske robotter i industrien," siger han.

"Robotter har vi lært at kende igennem hele industrialiseringen – det er noget, vi kan forstå. Computeren og software derimod ser vi ikke som noget særligt intelligent, så vi har svært ved at forestille os, at software og kunstig intelligens rent faktisk kan løse opgaver, der tidligere blev løftet af eksempelvis en bankrådgiver," forklarer han.

Netop det manglende fokus i trepartsaftalen parret med tidligere signaler fra regeringen vidner om, at der er behov for mere politisk handling på området. Bente Sorgenfrey fra FTF opfordrer til en national handlingsplan.“Vi har brug for en samlet indsats. Der er bl.a. brug for, at vi får nedsat et nationalt kompetenceråd, der løbende kan se på, hvilke kompetencer Danmark har behov for, og som kan levere en strøm af analyser, der kan give et slagkraftige indspark i debatten,” siger hun.

Regeringens Disruptionråd mødes igen den 4. og 5. december netop for at drøfte fremtidens kompetencer på arbejdsmarkedet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx