Af Karina Svensgaard - 01/11-17 13:39

Politiet erkender forkert udmelding om Raket-Madsens forklaring Politiet erkender forkert udmelding om Raket-Madsens forklaring

Peter Madsens forsvarer retter hård kritik af Københavns Politi, og drabschefen på ubådssagen erkender, at man kunne have formuleret sig bedre.

storybild

(Billede: Bax Lindhardt)

Forsvareren for den drabssigtede ubådskaptajn Peter Madsen kom onsdag med kritik af politiets udtalelser i ubådssagen. Mandag skrev Københavns Politi i en pressemeddelelse, at Peter Madsen havde afgivet en ny forklaring, som gik på, at den svenske journalist Kim Wall var omkommet ved kulilteforgiftning ombord på Nautilus mellem 10. og 11. august.

Men den udlægning betegnede Peter Madsens forsvarer Betina Hald Engmark som 'direkte forkert'. Hendes klient havde derimod forklaret politiet, at der var et undertryk i ubåden og som følge heraf en masse udstødningsgasser - en del af dem kunne være kulilte.

Peter Madsen afgav sin nye forklaring under en afhøring 14. oktober, som ubådsbyggeren selv havde bedt om. En lang afhøring, hvor politiet efterfølgende kogte essensen ned til en pressemeddelelse med ordlyden:

Han har nu forklaret, at Kim Wall døde som følge af en kulilteforgiftning i ubåden på et tidspunkt, hvor han selv var på ubådens dæk.

Det får nu drabschef Jens Møller Jensen fra Københavns Politi til at erkende, at man kunne have formuleret sig mere præcist.

»Det er helt fair, at hun går ud med den præcisering, som hun gør. Vi har sagt, at Kim Wall er død som følge af kulilteforgiftning. Det er essensen af en 36 sider lang afhøring, men der er rigtigt, som forsvarsadvokaten formulerer det, at det er én af forklaringerne. Det kan også være en et undertryk i ubåden, som kan være årsagen. Vi siger også både i pressemeddelelsen og på pressemødet, at vi ikke kender dødsårsagen,« siger Jens Møller Jensen.Er det en fejl fra jeres side, at I ikke skriver og siger, at Peter Madsen blot formulerer kulilteforgiftning som en mulighed?

»Jeg synes ikke, at vi har begået en fejl. Jeg synes, at vi har formidlet hovedindholdet i hans lange forklaring; at det kan være en kulilteforgiftning, og at vi ikke kender dødsårsagen. Men hendes version er mere nuanceret og korrekt.«

Peter Madsen har ifølge politiet forklaret, at journalisten Kim Wall døde som følge af en kultilteforgiftning på ubåden, mens han selv befandt sig på dækket tilbage i august. Det fremgik af en pressemeddelelse mandag.

»Det er helt fair, at hun går ud med den præcisering, som hun gør. Vi har sagt, at Kim Wall er død som følge af kulilteforgiftning. Det er essensen af en 36 sider lang afhøring, men der er rigtigt, som forsvarsadvokaten formulerer det, at det er én af forklaringerne. Det kan også være en et undertryk i ubåden, som kan være årsagen. Vi siger også både i pressemeddelelsen og på pressemødet, at vi ikke kender dødsårsagen,« siger Jens Møller Jensen.Er det en fejl fra jeres side, at I ikke skriver og siger, at Peter Madsen blot formulerer kulilteforgiftning som en mulighed?

»Jeg synes ikke, at vi har begået en fejl. Jeg synes, at vi har formidlet hovedindholdet i hans lange forklaring; at det kan være en kulilteforgiftning, og at vi ikke kender dødsårsagen. Men hendes version er mere nuanceret og korrekt,« siger Jens Møller Jensen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx