Af - 13/02-14 07:00

Far frygter at fire-årig søn er bortført til UkraineFar frygter at fire-årig søn er bortført til Ukraine

John Vestergaard frygter, at hans eks-kone har bortført deres fire-årige søn Sammi til Ukraine. Hun har opsagt sin lejlighed og er rejst til Ukraine, og har ikke givet lyd fra sig.

storybild

Fire-årige Sammi er med al sandsynlighed blevet bortført af sin mor til Ukraine. Nu kæmper faderen, John Vestergaard, for at få sønnen tilbage til Danmark. (Billede: Privatfoto)

John Vestergaard fra Fredericia gennemlever lige nu enhver forældres mareridt. Han frygter nemlig, at hans eks-kone, Olga Petrenko, har bortført deres fælles fire-årige søn Sammi til Ukraine.

Sigtelse: Bortførte to teenagepiger fra Lyngby
Sigtelse: Bortførte to teenagepiger fra Lyngby

Hun har nemlig afhændet sin lejlighed og alle møbler og er rejst til Ukraine med sønnen, og ingen i familien ved nu hvor han og moderen befinder sig.

- Han liv er jo revet op ved roden. Hele hans tryghed og dagligdag er blevet ændret på et splitsekund, siger John Vestergaard til Metroxpress.

Kvinde bortført: Samlever anholdt
Kvinde bortført: Samlever anholdt

John Vestergaard har ikke set sin søn, siden han afleverede ham i børnehave 3. februar om morgenen.

Eks-konen har fuld forældremyndighed over Sammi, som til daglig har boet en uge hos hver af sine forældre. Frygten for, at eks-konen ville tage Sammi med til Ukraine gjorde, at John Vestergaard forgæves forsøgte, at få forældremyndigheden i 2012.

Kvinde bortført: Fire mænd anholdt
Kvinde bortført: Fire mænd anholdt

Foreningen Far er gået ind i sagen, og formand Jesper Lohse ser med alvor på sagen.

- Det her er en rigtig alvorligt sag fordi Ukraine ikke har tilsluttet sig Haagerkonventionen, som sikrer samvær og udlevering ved den slags sager, siger Jesper Lohse og fortsætter:

- Det er næsten umuligt, at få etableret samvær i sådan en situation, slutter han.

Her blev 4-årige mystiske
Her blev 4-årige mystiske "Maria" fundet

Imens fortsætter John Vestergaard kampen for at få sin søn tilbage til Danmark.

- Jeg kæmper videre. Sammi skal tilbage til Danmark. Han er født her og har dansk statsborgerskab. Han har ingen tilknytning til Ukraine, og kan heller ikke tale sproget, siger John Vestergaard.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx