12/05-18 23:04; Opdateret: 13/05-18 00:08

Kaos i Eurovision: Storbritannien afbrudt af mand på scenenKaos i Eurovision: Storbritannien afbrudt af mand på scenen

En mand hoppede på scenen, mens den britiske sangerinde SuRie sang. Hun ønskede dog ikke at få en ny chance.

storybild

SuRie fik sin sang afbrudt, da hun indtog Eurovision-scenen. Scanpix/Armando Franca

Lissabon. Det er sket før, og lørdag aften gik det galt igen.

Sikkerhedsfolk formåede ikke at forhindre en mand fra publikum i at hoppe på scenen under Eurovision i Lissabon i Portugal.

Her snuppede han mikrofonen ud af hånden på den britiske sangerinde SuRie, der var i gang med at fremføre nummeret "Storm".

Manden, der havde en rygsæk på ryggen og et rødt tørklæde om hovedet, holdt fast i mikrofonen i cirka 10 sekunder, mens han ifølge BBC sagde: "Nazister i de britiske medier, vi kræver frihed!"

Manden er ifølge European Broadcasting Union i politiets varetægt. Han er angiveligt europæisk statsborger, men ikke britisk.

Storbritanniens SuRie fik efter sin afbrudte optræden tilbudt at synge igen. Men hun har ifølge BBC takket nej til muligheden, da hun er stolt af sin første optræden.

Hun er da også efterfølgende - blandt andet på Twitter - blevet rost for sin rolige håndtering af forstyrrelsen på scenen.

Sidste år, da det internationale melodigrandprix blev afholdt i Kijev i Ukraine, skete noget lignende, da en mand sprang på scenen med bar numse og et australsk flag om skuldrene.

I 2014, da showet blev afholdt i København, lykkedes det en mand at komme op på scenen for at overrække sangerinden Conchita Wurst blomster, inden sikkerhedspersonalet fik fat i ham og fik ham eskorteret af scenen igen.

I 2010 var det den spanske sanger Daniel Diges, der fik sin Eurovision-optræden afbrudt. Her hoppede hans landsmand, Jimmy Jump, der er kendt for at stjæle billedet ved store events, ind på scenen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Ståle frygter Europa-nedsmeltning:...
bt.dk
Gymnasieelever hærgede i offentlig...
bt.dk
Inga flyttede fra Danmark for 40 år...
bt.dk
Brøndby-boss kommer med overraskende...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx