Af MX - 19/01-17 18:38; Opdateret: 19/01-17 21:19

Skudsåret betjent fra Christiania kan snart udskrives fra hospitaletSkudsåret betjent fra Christiania kan snart udskrives fra hospitalet

Gode nyheder fra den skudsårede betjent.

storybild

Arkivfoto: Christiania - Christianitterne og politiet på vandring rundt på fristaden. Betjenten på billedet er ikke involveret i skudsagen,. (Billede: Søren Bidstrup)

- Efter omstændighederne går det faktisk rigtig godt. Han kan gå, han kan tale, han kan svømme, han kan spise selv, og han kan faktisk også løbe en lille tur sammen med plejepersonalet.

Det fortæller Michael Bergmann Møller, der er formand for Københavns Politiforening, til DR Nyheder om den politibetjent, der i august sidste år blev skudt i hovedet under et opgør på Christiania.

En mand er såret af skud på Christiania
En mand er såret af skud på Christiania

Sent om aftenen den 31. august blev to betjente og en civil beskudt under en anholdelse på Pusherstreet i Christiania i København. Den ene betjent og den civile mand blev skudt i benet, mens den anden betjent blev skudt i hovedet og var i livsfare.

Efter en periode, hvor ingen vidste, hvorvidt eller hvordan betjenten ville komme sig efter hændelsen, begyndte han at gøre fremskridt i sin genoptræning - og nu er der rigtig godt nyt: For betjenten bliver snart udskrevet fra hospitalet.

- Han har været igennem en massiv genoptræning og har genvundet en stor del af sin førlighed. Hans psyke er som før, og han vil inden længe blive udskrevet fra hospitalet, siger Michael Bergmann Møller.

Skudsåret betjent fra Christiania er uden for livsfare
Skudsåret betjent fra Christiania er uden for livsfare

Hvad er din forklaring på, at det er gået så godt?

- Hans kolleger udøvede enestående førstehjælp efter ulykken. Han har været i
hænderne på noget ekstremt kompetent personale i sundhedsvæsenet, og så skal man heller ikke tage fejl af hans stædighed og gå-på-mod.

Vil han tilbage til politiet igen?

- Jeg håber, at det kan lade sig gøre. Jeg har personligt en forventning om, at vi nok skal finde plads til ham. Det er det mindste, man kan gøre, når han er blevet såret ved at udføre sit arbejde, siger Michael Bergmann Møller.

Når man bliver skudt i hovedet, er man selvsagt kommet alvorligt til skade. Og i den første tid efter skyderiet, var der da heller ingen, der vidste, hvor præget af hændelsen betjenten ville være, når han vågnede på hospitalet. Men også mentalt har han det godt, fortæller Michael Bergmann Møller.

- Det rigtigt gode er, at han har sin personlighed intakt. Han har stadig sin humor, og man kan føre en samtale med ham uden problemer. Det kunne være gået meget værre, siger politiformanden, der ikke lægger skjul på, at de sidste måneder har været hårde for betjentens familie.

Nu sker det: Politiet sætter overvågningskameraer op på Christiania
Nu sker det: Politiet sætter overvågningskameraer op på Christiania

- Det har været en meget hård omgang for familien. Især i den indledende fase, hvor det hele var meget uklart, og ingen vidste, hvor præget, han ville være, når han vågnede op. Så for familien har det været en lang og sej periode, men de er selvfølgelig også meget taknemmelige for, at han er nået så langt.
Faktisk har familien endnu mere at være taknemmelige for. Betjentens kæreste var gravid, da han blev skudt.

- Han er blevet far til en lille dreng, og med personalets hjælp var med til fødslen, fortæller Michael Bergmann Møller.

Gerningsmanden, der skød betjenten, blev senere skudt og dræbt af politiet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx