Af Ritzau - 17/03-17 09:26; Opdateret: 17/03-17 09:46

Tidligere PET-chef om syrisk liste: Jeg ville holde mig vækTidligere PET-chef om syrisk liste: Jeg ville holde mig væk

Hans Jørgen Bonnichsen ville holde sig langt væk fra Syrien, hvis han var en af personerne på hemmelig liste.

storybild

Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere chef i PET, siger, at han ville holde sig langt væk fra Syrien, hvis han stod på den syriske efterretningstjenestes liste. (Billede: Scanpix/Jan Jørgensen)

Det er enhver efterretningstjenestes pligt at indsamle oplysninger, som kan have betydning for de politiske og økonomiske forhold i nationen.

Derfor bør det ikke heller ikke overraske nogen, at den syriske efterretningstjeneste har en database med mere end to millioner personfiler, der indeholder fødested, fødselsår, forældres navne og pasnummer.

Det siger tidligere operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET) Hans Jørgen Bonnichsen.

Ifølge Berlingske er flere end 200 civile danskere registreret hos den frygtede efterretningstjeneste under det syriske luftvåben.

- Man skal være opmærksom på, at der er forskellige efterretningskulturer i forskellige lande. I diktaturer er der selvfølgelig andre dagsordener end i et demokratisk system, siger Bonnichsen til Ritzau.

- Det har en betydning for den enkelte persons bevægelsesfrihed at være på listen. Jeg ville holde mig langt væk fra Syrien, hvis jeg stod på listen og var bekendt med det, for man risikerer at blive anholdt og fængslet, siger han.

Amnesty International har i en rapport fra februar dokumenteret systematisk brug af tortur og summariske henrettelser i Sadnaya-fængslet nord for Damaskus.

Her bliver de personer, som efterretningstjenester som det syriske flyvevåben tilbageholder, sendt hen.

Der er dog ikke dokumenteret tortur af udenlandske statsborgere i Sadnaya, siger generalsekretær i Amnesty Internationals danske afdeling Trine Christensen:

- Og man må antage, at der vil være lidt mere beskyttelse af danske statsborgere end af de syrere, der til tider ikke en gang ved, hvorfor de bliver fængslet.

- Men når man ser, hvad de er i stand til af grusomheder, ville jeg som dansker på den liste holde mig langt væk fra Syrien, siger hun.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx