Af Claus Bøge Jensen - 07/08-14 18:35

Søger hjælp: Bror blev gennemtæsketSøger hjælp: Bror blev gennemtæsket

Ewa Maria Buhl håber, at man kan finde frem til gerningsmændene, der har givet hendes bror alvorlige skader.

(Foto: Google Maps)

Skåret i ansigtet, brækket næse, arm, smadret kindbenet, ødelagt øjet og åbent brud i pandehulen. Disse alvorlige skader fik en 26-årig mand natten mellem søndag og mandag, da han blev overfaldet af tre til fire unge mænd - tilsyneladende helt umotiveret.

Det voldelig overfald har rystet den unge fyrs søster:

- Det er simpelthen så frygteligt, at man skal gå rundt og være bange for, at man kan blive slået ned. Han har ikke gjort sig uvenner med nogen eller følt sig forfulgt på hjem fra den koncert han var til i Kødbyen.

- Og de har ikke hverken taget mobil eller pung, så det har sikkert været nogle ballademagere, hvor det har taget overhånd, lyder det fra Ewa Maria Buhl, der er søster til voldsofferet.

Søsteren, der fik beskeden om overfaldet mandag af sine forældre, håber derfor, at gerningsmændene bliver fundet. Men indtil videre er det ikke mange spor, der er at gå efter.

- Min bror gik alene hjem og kan derfor ikke huske helt præcis, hvor han blev overfaldet, da han blev slået bevidstløs. Men han mener, det var omkring Tietgensgade omkring Hovedbanegården siger Ewa Maria Buhl og uddyber:

- Nu har jeg jo selv børn, derfor kan man ikke undgå at blive bekymret. Jeg håber, at man finder frem til de personer, der har gjort det, så andre ikke bliver udsat for det samme.

Men på grund af de sparsomme oplysninger i sagen, så valgte søsteren at lave en statusopdatering sent tirsdag aften, så eventuelle vidner kunne komme frem og give politiet de oplysninger, de måtte have.



I mellem tiden er den 26-årig bror blevet udskrevet fra hospitalet og er kommet i trygge rammer.

- Det går sådan set okay efter omstændighederne. Han er kommet hjem til vores far, der er læge, så han er i de bedst kyndige hænder. Han har dog stadig ondt i kroppen, og der går nok noget tid, før han er på højkant igen. Men vi håber og tror på, at han nok skal blive hel og fin igen, men det er selvfølgelig lidt op ad bakke.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx