Af - 28/03-14 14:14

Kim Kanonarms vigtigste råd: Never surrenderKim Kanonarms vigtigste råd: Never surrender

Kultpersonligheden Kim 'Kanonarm' Köbke har seks konkrete råd dig, der vil blive en bedre gamer.

49-årige Kim 'Kanonarm' Köbke har takket været sin nyerobrede verdensrekord i akadespillet 'Gyruss' fået stor opmærksomhed de seneste dage.

Spiller non-stop i 49 timer - og slår verdensrekord
Spiller non-stop i 49 timer - og slår verdensrekord

Der er endda blevet oprettet en uofficiel fanside til ære for ham på Facebook efter hans rekord på 49 timer og 15 minutter.

Kim tager det helt roligt i forhold til den øgede opmærksomhed. Han er heller ikke bekymret for, om folk griner ad ham og synes, han er mærkelig.

- Hvis folk griner ad mig, så er det deres problem. Det er jeg sådan set ligeglad med, og det må de selv om, lyder det fra Kim, da metroxpress endnu engang er på besøg i Chassis Arcade, der er som en blinkende, larmende tidslomme for 80'ernes arkadespil.

Stor spilturnering i København
Stor spilturnering i København

Her er Kim, der til daglig er laborant, klar på at dele ud af sin viden om spillene, og hvordan man bliver god til dem.

Han er en mand af få ord - men her er hvad, vi kunne lokke ud af ham:

Øje-hånd koordination
- Det er vigtigt at have en god øje-hånd koordination. Så man ikke behøver at kigge på joystikket undervejs. Det bliver man bedre til ved at øve sig og øve sig.

Fokus
- Det er også vigtigt, at man fokuserer. Man skal ikke lave alt muligt andet og begynde at føre alle mulige samtaler, hvis man nu er i gang med at spille.

Reaktionsevne
Forfin dine reaktionsevner.
- Man skal være god til at reagere, for det er klart, at der sker mange ting på skærmen hele tiden. Så man skal være opmærksom på, hvad der sker.

Mønstergenkendelse
Observer og lær spillets mønstre at kende.
- Spillene er selvfølgelig programmeret. Så de gør det samme hver gang. I mit spil ved man eksempelvis, hvor dem, man skal skyde, kommer henne. På den måde gør man det let for sig selv ved at være forberedt.

Hav en plan B
- Hvis det for eksempel går helt galt, skal man kunne finde på noget, så man kan klare sig ud af situationen.

Never Surrender
- Det først "game over", når der står "game over" på skærmen. Selv hvis man kun har et liv tilbage, så kan alt lade sig gøre. Det oplevede jeg selv i 43. time under rekordforsøget, hvor jeg var lige ved at give op. Så man må aldrig give op - never surrender.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx