Af Maria Christine Madsen - 10/01-18 14:54

Ung mand dømt for at voldtage sin egen mor og ekskæresteUng mand dømt for at voldtage sin egen mor og ekskæreste

En mand på 26 år er fundet skyldig i at have voldtaget både sin ekskæreste og sin egen mor.

storybild

ARKIVFOTO af Retten i Hjørring. (Billede: Henning Bagger)

Han blev idømt fem års fængsel. Det skriver NORDJYSKE.

Den første voldtægt fandt sted i marts sidste år, da den unge mand voldtog sin ekskæreste i hendes hjem. Kvinden anmeldte efterfølgende den 26-årige mand, som blev fremstillet i grundlovsforhør. Retten vurderede dog på daværende tidspunkt, at der ikke var nok beviser til at varetægtsfængsle manden.

Tre uger senere fandt den anden voldtægt sted, da den 26-årige voldtog sin egen mor. Voldtægten fandt sted i moderens hjem, hvor manden på det tidspunkt boede. Moderen anmeldte også voldtægten, og sønnen blev varetægtsfængslet.

Da retssagen mod manden begyndte i Retten i Hjørring, nægtede han sig skyldig.

Sagens anklager - Jannie Nørgaard - fortæller ifølge NORDJYSKE, at den 26-årige har forklaret, at der ikke var tale om en voldtægt af ekskæresten, da de ifølge ham havde haft gensidigt frivilligt samleje. Episoden med moderen kunne han ikke huske.

Mentalundersøgelsen af manden viste, at han var egnet til almindelig straf, og han blev idømt fem års fængsel. Han udbad sig efterfølgende betænkningstid med henblik på eventuelt at anke dommen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Efter Wengers afsked: Mange vil have...
bt.dk
Realitystjerne har dumpet sin fyr:...
bt.dk
Dansk stjerne i mystisk fravær:...
bt.dk
Tillykke til Prinsesse Isabella: I...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx