Af - 07/03-14 08:01

Sol og varme i weekenden til hele landetSol og varme i weekenden til hele landet

Søndagsvejret kan muligvis byde på en 'lille rekord', fortæller DMI.

storybild

(Billede: Polfoto/AP)

Weekenden er lige rundt om hjørnet, og alt tyder på, at lørdag og søndag indbyder til udendørsaktiviteter.

Vejret bliver nemlig lunt og solrigt.

Fredagens vejr kan dog ikke helt måle sig med lørdag og søndag, for her forventer man hos DMI, at det bliver en smule skyet og med småregn.
Dog vil de fleste egne opleve pænt vejr om eftermiddagen med temperaturer omkring 8-12 grader, oplyses det.

Lørdag bliver mere stabilt.

- Vi får ingen regn, og solen vender tilbage. Det holder tørt over alt, og temperaturen vil ligge omkring 5-10 grader, siger Thyge Rasmussen fra DMI.

Søndag bliver muligvis årets hidtil varmeste.

- Hovedparten af landet får rigtig flot vejr. Det holder tørt, og det bliver 8-13 grader. Hvis vi når op på 13 grader, bliver det årets varmeste dag, så der er mulighed for en lille rekord, siger Thyge Rasmussen.

Nogen vil måske mene, at foråret er kommet hurtigt i år, men der er intet usædvanligt ved det, siger Thyge Rasmussen.

- Der er intet unormalt ved det, men foråret er kommet tidligere end sidste år, hvor vejret så helt anderledes ud, siger han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx