Af Farzam Abolhosseini - 10/01-18 10:02

Christian Eriksen afslører endelig datoen: Her skal min kæreste fødeChristian Eriksen afslører endelig datoen: Her skal min kæreste føde

Det vil vi ALLE vide

Masuaku ydmyger to Spurs-spillere og laver tunnel på Eriksen!

Det har optaget hele fodbolddanmark, om fødslen af Christian Eriksen og kæresten Sabrina Kvist Jensens barn ville spolere stjernens VM.

Under DRs store show Sport 2017 beroligede han danskerne en smule med denne udmelding, og nu går han skridtet videre og fortæller lidt mere specifikt om datoen for terminen.

»Hvis jeg bliver udtaget, skal jeg med til VM. Det er op til Åge,« joker den selvskrevne landsholdsprofil i en video med Spillerforeningen, inden han lidt mere seriøst siger:

»Ej, Sabrina er sat til slutningen af maj, så jeg tror, der nok skal være plads til det,« lyder det.

Christian Eriksen har trods sin unge alder allerede prøvet et VM, det var i 2010 som 18-årig, så han ved, hvad han taler om, når han taler turneringen op.

»Det er selvfølgelig fedt. Nu var jeg selvfølgelig med der i 2010 som en lille klejn fyr, som var med for at se og prøve lidt, og nu bliver det heldigvis anderledes. Nu kommer jeg med og er lidt ældre og har lidt mere hår på brystet end dengang. Så det bliver specielt, og det bliver fedt at være sammen med drengene i så lang tid, så man får et fællesskab og forhåbentlig en succeshistorie til,« siger han og tilføjer om Danmarks chance for at gå videre fra gruppespillet:

»Jeg vil mene, vi har gode chancer. Vi har mødt Frankrig før, og den er måske tricky. Dem skal vi nok kunne overraske. Det er mange år siden, vi har mødt Australien, og Peru har vi vist aldrig mødt. Jeg har i hvert fald aldrig mødt dem. Så man ved aldrig, hvad de kommer med, og det er også det, der gør det spændende, når der er et VM. Alle landene er jo nogle, man kender til, og så alligevel ikke. Så det bliver spændende.«

Danmark spiller første kamp ved VM mod Peru 16. juni i byen Saransk.

Kan du lide artiklen? Følg os på Facebook og få mere af det gode fra BT Sporten

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx