25/09-13 21:28

Kendt forfatter bag udskældt Thorning-bog står fremKendt forfatter bag udskældt Thorning-bog står frem

Forfatteren bag den meget omdiskuterede bog "Det godes pris" har indtil nu været anonym, men onsdag aften stod han frem i et interview i Kulturen på NEWS

storybild

Jens Christian Grøndahl (Billede: Polfoto)

Det er forfatteren Jens Christian Grøndahl, der har skrevet den omtalte roman.

Bogen handler om Danmarks første kvindelige statsminister, Ellen Wilson Koch, en 45-­årig socialdemokrat med grønne øjne, lange ben og en britisk ægtemand.

Statsministeren kommer i bogen i klemme på grund af kompromitterende sex-billeder fra sin fortid.

- Bogen handler ikke om Helle Thorning-Schmidt, men den handler om en stærk, flot og viljestærk kvinde, som vil magten. Og det bliver mange, særligt mænd, voldsomt provokeret af, siger Jens Christian Grøndahl til tv2.dk.

Han fortæller, at han skrev bogen under pseudonym for at give sig selv frihed som forfatter.

- Jeg fik lyst til at skrive en knaldroman. Der er en frihed ved at skrive som pseudonym, siger han og tilføjer:

- Det giver en hel anden frihed som forfatter. Hvis man ikke ved, hvem forfatteren er, ved man ikke, hvad man skal mene om bogen.

Bogen har mødt voldsom kritik fra både medier og politikere, der blandt andet beskylder den for at være en smædekampagne mod Helle Thorning-Schmidt, og beskylder forfatteren for at drive plat på statsministeren.

En anklage, som er kommet bag på Jens Christian Grøndahl.

- Der er vi forfattere nok lidt naive. Jeg havde nok undervurdereret, hvor voldsom modtagelsen af bogen ville være. Jeg var ikke forberedt på forargelsen, siger forfatteren og hentyder blandt andet til, at nogle aviser har givet bogen en meget hård medfart.

- Jeg ser det, som det man psykologisk kalder for overføring. De har overført deres egne aggressioner over statsministeren til mig og til bogen.

Han understreger i øvrigt, at han kun har beundring tilovers for Danmarks kvindelige statsminister.

- Jeg kan godt lide Helle Thorning-Schmidt. Jeg har den største beundring for hende. Hun er flot, stærk og sej. Uanset hvad men mener om hendes politik, er jeg fuld af beundring for hendes mod, siger han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx