Af Bo Poulsen,Jens Anton Havskov Hansen - 21/03-18 07:17

35-årig far dræbte sine to små børn og tog sit eget liv: 'Det er helt uforståeligt'35-årig far dræbte sine to små børn og tog sit eget liv: 'Det er helt uforståeligt'

Mandag aften blev tilværelsen på Frydsvej i Kolding ændret for evigt, da politiet blev tilkaldt til et hus på adressen klokken 16.44. I hjemmet på den ellers rolige villavej fandt betjentene liget af en 35-årig mand og hans to børn - en pige og en dreng - på henholdsvis tre og fem år. Politiets efterforskning peger på, at faderen har dræbt børnene, hvorefter han selv har begået selvmord.

storybild

(Billede: Palle Peter Skov)

BT har talt med naboer og bekendte til den lille familie, som forståeligt er i chok over situationen. Én person fortæller, at vedkommende hørte helt 'almindelige legelyde' fra den 35-årige mands hjem søndag aften. Vedkommende fortæller også, at der ikke var nogen som helst tegn på, at det skulle gå så galt.

Læs også: 35-årig far dræbte sine børn og tog sit liv i Kolding

Tirsdag lagde to kvinder en buket blomster foran familiens hjem. De fortæller til BTs reporter på stedet, at det er omkring tre år siden, at faderen og børnenes mor flyttede fra hinanden.

»Det er flere år siden, de flyttede fra hinanden. Vi havde indtryk af, at det gik godt. Han fyldte 35 i lørdags og holdt det hjemme sammen med børnene. Vi fatter det slet ikke. Det er helt uforståeligt,« siger en af kvinderne om den tragiske forbrydelse, der har rystet lokalsamfundet.

(Billede: Palle Peter Skov)

Også en nabo til den 35-årige mand fortæller, at han ikke forstår noget som helst af situationen.

»Vi spiller tennis sammen. Jeg kender ham rigtig godt. Han er en sød og hjælpsom fyr. Vi havde lige aftalt, at vi skulle spille tennis snart igen. Det her er altid noget, der sker andre steder. Det er ikke til at fatte, at der er sket her, og så lige ham,« siger naboen.

Ifølge BTs oplysninger er manden selvstændig erhvervsdrivende, og han har sin egen virksomhed i byen. Der blev slået alarm fra mandens arbejde, da han ikke dukkede op mandag. Børnenes mor, der også bor i Kolding, har ifølge BTs oplysninger modtaget krisehjælp i sagen.

Mandag var der ikke mange oplysninger i sagen fra Syd- og Sønderjyllands Politis side, men tirdag eftermiddag kom den foreløbige konklusion i en pressemeddelelse.

'På baggrund af efterforskningen er det aktuelt politiets opfattelse, at den 35 årige far har dræbt de to børn og herefter begået selvmord.'

Omstændighederne dødsfaldene gør, at Sydøstjyllands Politi ikke ønskede at komme med yderligere oplysninger til offentligheden i sagen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Par blev rykket i RKI af Yousee uden...
bt.dk
Den svenske kongefamilie hylder...
bt.dk
Linse tordner mod TV3: Det er totalt...
bt.dk
Efter intensive forhandlinger:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx