Af Michael Bo Mortensen - 08/05-14 15:42

Politiet undersøger ikke Rigshospitalet i Se og Hør-sagPolitiet undersøger ikke Rigshospitalet i Se og Hør-sag

En ansat på Rigshospitalet har angiveligt tippet Se og Hør om kendte danskere, men politiet efterforsker ikke.

Hverken politiet i København eller Københavns Vestegn efterforsker muligt brud på tavshedspligten på Rigshospitalet, selvom mindst én ansat på hospitalet ifølge TV2 har tippet ugebladet Se og Hør om kendte danskere, der skulle til skanning i forbindelse med en graviditet.

Stein Baggers ekskone sagsøger Se og Hør for foto af datter
Stein Baggers ekskone sagsøger Se og Hør for foto af datter

Rigshospitalet er selv i gang med en intern undersøgelse af det mulige brud på tavshedspligten, men politiet på Københavns Vestegn, som efterforsker i øjeblikket, regner ikke med at undersøge Rigshospitalet.

- Vi koncentrerer os om det, som drejer sig om Nets eller IBM, og som har med misbrug af dankortoplysninger at gøre, eller som ligger i vores politikreds, siger politiinspektør Bent Isager-Nielsen ved Københavns Vestegns Politi til Ritzau.

Allerfondens formand trækker sig efter Se og Hør-skandale
Allerfondens formand trækker sig efter Se og Hør-skandale

- Anmeldelser som ikke vedrører misbrug af kreditkortoplysninger, men som udelukkende drejer sig om mistanke om, at nogen har overtrådt deres tavshedspligt ved at ringe til Se & Hørs tip-telefon, skal som udgangspunkt indgives til den relevante politikreds, siger Bent Isager-Nielsen.

Rigshospitalet ligger under Københavns Politi, og her afventer politiet en eventuel anmeldelse fra hospitalet.

- Mig bekendt har Rigshospitalet eller andre ikke anmeldt sagen, så det er ikke noget, som vi ser nærmere på i øjeblikket, siger lederen af personfarlig kriminalitet ved Københavns Politi, Jens Møller, til Ritzau.

Bettina Aller: Jeg tror at Se og Hør overlever
Bettina Aller: Jeg tror at Se og Hør overlever

På Rigshospitalet vil ledelsen nu helt til bunds i, hvordan det kan ske, at Se og Hør tilsyneladende har fået adgang til fortrolige oplysninger om kendte personers aftaler på hospitalet.

Ifølge Rigshospitalet s lægelige direktør, Jannik Hilsted, undersøger Rigshospitalet selv it-sikkerheden.

Regionsrådsformanden i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S), ser med stor alvor på sagen og afventer Rigshospitalets undersøgelse.

Advokat: Qvortrup vil nægte sig skyldig i Se og Hør-sag
Advokat: Qvortrup vil nægte sig skyldig i Se og Hør-sag

- Det er i første omgang et tjenstligt anliggende mellem den pågældende og Rigshospitalet, men det er klart, at på grund af situationens alvor vil jeg ikke udelukke en politianmeldelse fra regionens side, oplyste hun tidligere i en skriftlig kommentar til Ritzau.

En 45-årig ansat i Nets er sigtet i sagen for at have videregivet oplysninger til Se og Hør om kendte personers brug af kreditkort.

/ritzau/


LÆS OGSÅ: Se og Hør suspenderer tiphonorar

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx