21/09-13 12:54

Kvæstede stabile efter frontalsammenstødKvæstede stabile efter frontalsammenstød

En døde og fire blev kvæstet i ulykke på Vestfyn. To hårdt kvæstede meldes i stabil tilstand.

storybild

(Billede: google maps)

To unge mænd - føreren og en bagsædepassager - blev alvorligt kvæstet ved en ulykke fredag nat, hvor to biler stødte frontalt sammen på Store Landevej ved Indslev i nærheden af Nørre Aaby på Vestfyn.

De svævede efter ulykken mellem liv og død, men lørdag meldte lægerne på Odense Universitetshospital, at deres tilstand er stabil.

En ung mand fra samme bil døde ved ulykken, mens en fjerde ifølge politiet slap stort set uskadt. En 72-årig kvinde i den modkørende bil blev også kvæstet, men hendes tilstand skal ikke være kritisk.

De unge er 19 til 20 år og alle fra Gelsted, der også ligger på Vestfyn.

Ulykken skete klokken 2.20. Den 72-årige kvinde fra Fjelsted kom kørende ad Store Landevej i retning mod Odense, da hun blev ramt af en VW Golf med de fire unge mænd, der var på vej i den modsatte retning.

Ulykkesstedet er blevet undersøgt af en bilinspektør, der skal kortlægge de nærmere omstændigheder ved ulykken, blandt andet bilernes fart.

- Vi kan ikke sige noget med sikkerhed, men hans foreløbige konklusion tyder på, at Golfen har været ovre i den modsatte vejbane, siger vagtchef Jesper Fält, Fyns Politi.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Se interviewet: Frustreret Zorniger...
bt.dk
Alternativet-medlem sammenligner...
bt.dk
Ståle om sit hold: Ingen har dumpet
bt.dk
Silkeborg-manager efter drama:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx