Af - 07/02-14 10:42; Opdateret: 07/02-14 10:54

Svømmehal udsat for bæ-terror - igenSvømmehal udsat for bæ-terror - igen

For tredje gang på en måned har Helsingør Svømmehal måttet sende gæsterne tidligt hjem efter fund af afføring i vandet.

storybild

Det kan tage op til et døgn at rense vandet, hvis der kommer afføring i det. (Billede: Polfoto/Arkiv)

Helsingør Svømmehal bliver i øjeblikket udsat for noget, der vel bedst kan betegnes som bæ-terror. For tredje gang på en måned måtte svømmehallen i onsdags sende sine svømmere hjem i utide, fordi der var fundet afføring i vandet.

- Der er ingen tvivl om, at nogen gør det med vilje, men vi har ikke noget, der kan udpege den eller de skyldige, siger den daglige leder af svømmehallen, Kristian Stokholm til Helsingør Dagblad.

Svømmehal: 5-årige børn skal klæde om alene
Svømmehal: 5-årige børn skal klæde om alene

Den nordsjællandske avis er ved de seneste to tilfælde blevet kontaktet af personer, som udpeger en flok store drenge som de mulige syndere.

- De bliver sure over at blive jaget væk fra vipperne, når der bliver stillet om til banesvømning om aftenen, og så terroriserer de også omklædningsrummet ved at pisse på gulvet og i saunaen. Det er skrappe sager for os, der betaler for svømmehallen i dyre domme over skatten, lyder forklaringen ifølge avisen fra en aftensvømmer, der ønsker at være anonym.

Klor-udslip i svømmehal - En på hospitalet
Klor-udslip i svømmehal - En på hospitalet

Kristian Stokholm vil overfor Mx.dk hverken be- eller afkræfte episoderne fra omklædningsrummene, men fortæller, at man stadig arbejder på at finde synderen, der står bag de tre episoder i svømmebassinet.

Ifølge lederen af svømmehallen er de tre episoder sket på forskellige tider af døgnet, og hallens overvågningsudstyr er blevet tjekket for at se, om personer der har karantæne, skulle have sneget sig ind. Men det er ikke tilfældet, oplyser Kristian Stokholm, der har bedt personalet være ekstra opmærksomme.

Svømmehallen åbnede igen torsdag morgen, efter at vandet var blevet renset.

Svømmehal: Forgiftning er fortsat en gåde
Svømmehal: Forgiftning er fortsat en gåde

Afhængig af skadens omfang, kan det tage op til et døgn at få renset vandet i svømmehallen. I de mest ekstreme tilfælde, skal vandet igennem saltfiltrene op til fem gange, hvorefter filtrene skal skylles igennem, og vandet for en sikkerheds skyld skal tilsættes ekstra klor. Helsingør Svømmehal følger Verdenssundhedsorganisationens WHO-direktiver for at hindre smittespredning.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx