Af Mads Brandsen - 29/12-17 15:52

YouSee efter sidste års nytårs-brøler: - Det var noget af det allerværsteYouSee efter sidste års nytårs-brøler: - Det var noget af det allerværste

En million YouSee-kunder måtte undvære at se dronningens nytårstale på tv sidste år, da kabel-tv-giganten blev ramt af et kæmpe nedbrud.

storybild

(Billede: Sarah Christine Nørgaard)

I år lyder meldingen fra YouSee, at man har strammet op på sikkerheden. Tidligere på måneden meddelte selskabet, at man har ansat en ny sikkerhedschef, britiske Ray Stanton, der tidligere har været sikkerhedschef i British Telecom.

»Vi kan ikke gøre alt rigtigt hver eneste gang. Det er der ingen organisation, der kan. Men vi vil prøve hele tiden at forbedre os og gøre det rigtige. Det er det vigtigste, og det er derfor, jeg er her. Vores mål er at blive nummer ét i Norden inden for sikkerhed og at blive en stemme i samfundet på området,« sagde han dengang til Finans.dk.

Det gode spørgsmål er så, hvad YouSee konkret har gjort for at forbedre sikkerheden. Det ønsker selskabet ikke at gå i detaljer med i offentligheden af hensyn til netop sikkerheden. Det ville gøre kabel-tv-nettet mere sårbart, hvis man fortalte konkrete detaljer, lyder begrundelsen.

»Vi er klar til højtiden. Man skal selvfølgelig altid passe på med at udstikke garantier, men jeg kan garantere, at sikkerheden har og altid vil være en absolut topprioritet i en virksomhed som vores. Som enhver anden ansvarlig virksomhed har vi selvfølgelig gennemgået vores sikkerhedsprocedurer efterfølgende. Og ligesom ved alle andre kriminelle handlinger har vi set på, hvordan vi kan forbedre vores sikkerhed, og hvad vi kan lære af det. Vi kan dog ikke konkretisere det nærmere, da det vil kunne kompromittere sikkerheden,« lyder det fra Louise Knauer, der er koncerndirektør med ansvar for strategi i TDC Group.

Hendes chef, administrerende direktør og koncernchef Pernille Erenbjerg, lægger i Berlingske Business' podcast 'Hjørnekontoret' heller ikke skjul på, at nedbruddet 31. december 2016 var alvorligt. Det var af den kaliber, man internt i TDC Group kalder for 'code black'.

»Det her var en af de allerværste, fordi det også potentielt rører ved nationale sikkerhedsaspekter, som gjorde det en del mere dramatisk end spørgsmålet om at sende dronningens nytårstale,« forklarer hun i podcasten.

Pernille Erenbjerg har været topchef i landets største televirksomhed siden 2015, men har arbejdet i koncernen siden 2003. Det ville ikke være det samme at være topchef, hvis ikke der var bump på vejen - men nedbruddet havde hun dog alligevel helst været foruden.

»Jeg vidste jo godt, da jeg gik til opgaven, at der var kriser, der var til at få øje på også. Der er de kriser, man arbejder med til dagligt, og så er der dem, der sker som et lynnedslag. Det her var klart den sidste af slagsen og langt mere alvorligt end noget andet, jeg har været ude for i mine ti år i TDC,« siger hun i podcasten, der kan lyttes her.

Har du fået hørt nytårsudgaven af BTMX-podcasten 'Vi elsker clickbait'? Download det gratis i Itunes eller lyt med her:

Listen to "Nytårsspecial: Du gætter aldrig hvad danskerne klikkede på i 2017" on Spreaker.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Markant profil i hårdt angreb på sit...
bt.dk
Bill Cosby dømt for sexovergreb: 'Jeg...
bt.dk
Se BT's karakterer fra pokalbraget:...
bt.dk
Kæmpebøde til køreskole: Over 1800...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx