21/11-17 22:53; Opdateret: 22/11-17 01:32

De Konservative går frem i højborgeDe Konservative går frem i højborge

Michael Ziegler får absolut flertal i Høje-Taastrup, og tre andre K-borgmestre går frem.

storybild

København. Konservative borgmestre har tirsdag en god aften. I Høje-Taastrup går partiet og borgmester Michael Ziegler frem i en sådan grad, at partiet nu har et absolut flertal i kommunen.

Den konservative kreds i kommunalbestyrelsen udvides med tre mandater. Dermed kommer de til at udgøre 12 ud af 21.

Og han er ikke den eneste konservative borgmester, der går frem. I højborgen Gentofte går partiet med Hans Toft som borgmester frem fra omkring halvdelen af stemmerne til 58,2 procent.

Det betyder, at De Konservative får 13 ud af 19 medlemmer af kommunalbestyrelsen. Hans Toft har været borgmester i kommunen siden 1993.

I Lyngby-Taarbæk bliver der 10 konservative. Det er dobbelt så mange, som de fik ved sidste valg i kommunen. Dermed er borgmester Sofia Osmani et mandat fra et flertal.

I Hørsholm har borgmester Morten Slotved også fået et bedre resultat end sidst. Med 41,7 procent af stemmerne får partiet otte ud af de 19 medlemmer i kommunalbestyrelsen.

I Vallensbæk går Konservative tilbage med 1,5 procentpoint. Det er dog ikke nok til at ændre på, at partiet har otte mandater. Det udgør et flertal i den 15 mand store kommunalbestyrelse.

Den konservative borgmester i kommunen hedder Henrik Rasmussen.

Også på Frederiksberg sneg den konservative borgmester Jørgen Glenthøj et genvalg hjem med et par hundrede stemmer overfor en rød blok, der havde fået selskabet af De Radikale.

I andre kommuner med konservative borgmestre med mindre historisk bagage er det blevet til mere mudrede resultater.

I Allerød og Vesthimmerland er partiet gået tilbage. Her er partiet endt på lignende størrelser som Venstre og Socialdemokratiet.

Ingen er formelt udnævnt til borgmester, før der har været et konstituerende møde i kommunalbestyrelsen. Et sådan møde vil finde sted mellem 1. og 15. december.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx