Af Simone Lundt og Mathias Tuxen - 15/03-17 04:00; Opdateret: 15/03-17 09:52

Forskere beroliger forældre: Voldelige spil gør ikke gamere til psykopaterForskere beroliger forældre: Voldelige spil gør ikke gamere til psykopater

Tyske forskere har undersøgt langtids-effekten af at spille voldelige computerspil som ‘Call of Duty’ og ‘Counter-Strike’. Spillerne bliver tilsyneladende ikke mere voldelige.

storybild

Der er intet, der viser, at voldelige computerspil gør gamere voldelige på lang sigt, viser ny undersøgelse. (Billede: Scanpix)

Læs hele dagens avis her.

Blod, splatter, lig og store våben i computerspil gør ikke hardcore-spillerne mere voldelige i det virkelige liv.

Det viser en undersøgelse, der blandt andet er foretaget af forskere ved psykiatriafdelingen på medicinstudiet i Hannover i Tyskland.

‘Forbindelsen mellem voldelige medier som voldelige film og spil og aggressioner og vold i det virkelige liv har været diskuteret og analyseret, så længe den type medier har eksisteret. Indimellem har det haft karakter af mediehysteri,’ hedder det blandt andet i resultaterne, hvor forskerne fremhæver, at de er blandt de få, som baserer deres konklusioner på et studie af langtidseffekten ved at spille voldelige spil.

19-årige danske Michaela lever af at spille Counter-Strike
19-årige danske Michaela lever af at spille Counter-Strike

Adjunkt og forsker i spil og psykologi på Aarhus Universitet Andreas Lieberoth har ikke nærstuderet det nye forskningsprojekt, men han bekræfter, at der ikke er grund til bekymring, hvis du selv, dit barn eller din partner bruger fritiden på voldelige computerspil.

- Der er ikke nogen fare ved, at almindelige mennesker spiller voldelige computerspil. Derfor skal man ikke være nervøs for, at computerspil kan gøre folk voldelige, fortæller Andreas Lieberoth.

E-sport rykker ind i gymnasierne
E-sport rykker ind i gymnasierne

Anne Mette Thorhauge, lektor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, fremhæver også, at det nye forskningsprojekt tager fat i det, som andre ikke har berørt, nemlig langvarig effekt af voldelige computerspil.

- Jeg hilser den type studie velkommen, da den retter op på en del mangler ved at kigge på langtidseffekten. Men få testpersoner er ikke mange, og derfor er debatten ikke endegyldigt lukket. Det er et interessant skridt videre, siger hun.

Danske computerkrigere triumferer med ny turneringssejr
Danske computerkrigere triumferer med ny turneringssejr

---

Professor: Hjernen kan godt skelne

Af: Allan Wahlers

De tyske forskeres resultater begejstrer psykologiprofessor ved University of Central Florida Christopher Ferguson, som har savnet uafhængig forskning på området.

- Studiet er yderligere med til at modbevise opfattelsen, at computerspil hænger sammen med voldelig adfærd hos spillerne. Der er et bredt udsnit af adfærdsstudier, der ikke har formået at koble voldelige videospil med aggressivitet eller voldelig adfærd, men vi havde ikke mange studier af hjernen, siger han.

Danske Astralis vinder endnu en stor eSport-turnering og 730.000 kroner
Danske Astralis vinder endnu en stor eSport-turnering og 730.000 kroner

Han understreger, at tidligere hjernestudier heller ikke har vist langtidseffekter af voldelige spil.

- Studiet giver yderligere bevis for, at vores hjerner kan skelne mellem fiktive medier og moral. Følelsesløshed ser ikke ud til at flytte særlig nemt med fra fiktive verdener til den virkelige verden, siger Christopher Ferguson.

Sammen med kollegaen Patrick Markey fra Villanova University offentliggjorde han tidligere på måneden et studie, der anskueliggjorde den sammenhæng, at lande, hvor voldelige spil som ‘Grand Theft Auto’ og ‘Call of Duty’ var mest udbredt, havde forholdsvis få mord.

LÆS OGSÅ: Danske elitegamere jagter rivalskalpe og penge i Polen

LÆS OGSÅ: Kæmpe interesse fører til et officielt DM i Counter-Strike

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx