Af - 19/09-13 21:54

Kursus til gravide: Slå i bordet og kom foran i køenKursus til gravide: Slå i bordet og kom foran i køen

Stil krav til din jordemoder, lyder det på private fødselsforberedelseskurser. Det må ikke være den, der råber højst, der får mest, advarer Jordemoderforeningen.

storybild

Man skal være godt forberedt, før man bevæger sig ind på en fødeafdeling, lyder opfordringen. (Billede: Polfoto/Stine Bidstrup/arkiv)

Man skal have en god behandling, når man skal føde – også hvis personalet har travlt eller fødestuerne er overbookede.

Det mener Mette Myrna, fødselsforbereder og indehaver af Min fødsel, der derfor holder fødselsforberedelseskurser blandt andet med fokus på, hvordan de vordende forældre får den bedste oplevelse på fødeafdelingen. Og man må gerne banke i bordet og stille krav, mener hun.

LÆS OGSÅ: Hver fjerde kvinde ved ikke hvordan man bruger gummi

»Hvis alle blev ved med at insistere på for eksempel at få et badekar, kunne det være, de satte nogle flere op på et tidspunkt,« siger hun til mx.dk, og understreger, at hun ikke bebrejder personalet, men derimod manglen på ressourcer:

»Samfundsmæssigt er det mere interessant at fokusere på, hvor vi kan løse problemet, frem for at give folk råd til, hvordan de maser sig foran i køen. Men selvfølgelig er det det, vi gør på vores kurser: Prøver at ruste dem, vi nu har, til at få den bedst mulige oplevelse,« tilføjer Mette Myrna.

LÆS OGSÅ: Føder sit 17. barn - fik det første som 14-årig

Også kollegaerne hos Mamaprofylax oplyser om de gravides rettigheder på deres kurser:

»Mange bliver overraskede over, at man kan sige nej tak til de ting, man bliver tilbudt – de tror, at man skal sige ja,« fortæller Tina Winther, jordemoder og underviser hos Mamaprofylax.

LÆS OGSÅ: Skattefri gevinst: Donorbørn udløser 25.000 kroner om året

»Jeg er selv jordemoder, og de bedste fødsler er, når kvinden stiller nogle krav, i stedet for at jeg bare gør som jeg plejer, fordi jeg tror det er bedst,« tilføjer hun.

LÆS OGSÅ: Mænd frygter solomødre: Bliver vi overflødige?

Hos Jordemoderforeningen er næstformand Kit Dynnes Hansen enig i, at de kommende forældre skal være godt forberedt, men hun advarer imod at tro, at 'den der råber højst får mest':

»Vi løser ingen problemer ved at nogen får mere end andre, for så er der bare andre, der bliver utilfredse,« påpeger hun.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Særbehandling til stjerne: Han...
bt.dk
Jes Dorphs søn gik på samme skole som...
bt.dk
DMI udvider varsel: Risiko for...
bt.dk
Gæster ankommer til gallataffel...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx