Af Andreas Erboe Vestergaard - 22/07-17 09:38

Lisbet er havnet i bitter strid med naboerne: En af klagerne kan få store konsekvenser Lisbet er havnet i bitter strid med naboerne: En af klagerne kan få store konsekvenser

En nabostrid udspiller sig i øjeblikket i Hørning tæt ved Skanderborg.

storybild

Lisbet Bang, der driver Bjørnkær Dyrepension, mener ikke, at hundenes gøen er så stort et problem, som nogle af naboerne gør det til. (Billede: Privat)

Årsagen er gøende hunde, der har fået naboerne til at klage over massiv larm fra Bjørnkær Dyrepension, som risikerer at måtte lukke. Det skriver TV 2 Østjylland.

Lisbet Bang, der driver dyrepensionen, er imidlertid uforstående over for langt størstedelen af kritikken, der blandt andet går på, at hun ikke er interesseret i at komme larmen fra de firbenede venner til livs.

- Vi har fået plantet en hæk af piletræer, der skulle være gode til at skærme for lyd, langs den ene side af hundegården, og på den anden langside af hundegården arbejder vi på at bygge en støjvold med beplantning, så vi har gjort noget udadtil for at begrænse larmen, siger 34-årige Lisbet Bang til BT.

Hun fortæller derudover, at hun også har inviteret til dialog blandt andet ved at uddele flyers.

LÆS OGSÅ: Blev træt af plæneklipperlarm - skød 74-årig mand i benet

Flere af klagerne er ifølge TV 2 Østjylland blevet afvist af Skanderborg Kommune, men en enkelt klage gennem det såkaldte Planklagenævn kan nu betyde, at hundepensionen må lukke, fordi den ikke må have åbent, mens sagen bliver behandlet. Og den sagsbehandling kan tage op til 12 måneder.

En af de klagende naboer har forklaret, at det ikke er til at være i haven.

- Jeg føler mig generet af det. Jeg kan ikke sidde herude i haven og nyde kaffen, siger Lilli Kordal til TV 2 Østjylland.

Lisbet Bang, synes du, at det er retfærdigt, at du kan blive tvunget til at lukke, fordi naboerne ikke kan sidde i haven og nyde deres kaffe?

- Jeg synes ikke, vi larmer, så jeg synes godt, at man kan sidde ude i sin have og nyde sin kaffe, siger Lisbet Bang

En anden nabo siger, at det er særlig slemt op til weekend eller ferie, når I får nye hunde. Hun kalder det kaos. Kan du genkende det billede?

- Det kan jeg overhovedet ikke genkende. Vi har spurgt kunderne, hvordan de oplever at få afleveret hund, og de siger, at der er styr på det og ro på, når de afleverer og henter hundene, siger Lisbet Bang, der mener, at de gøende hunde slet ikke er så stort et problem, som nogle af naboerne gør det til.

- Det er en storm i et glas vand, siger hun.

Lige nu forelægger der ikke noget 'sort på hvidt', som hun siger, og derfor har dyrepensionen, der dagligt huser 15 hunde i gennemsnit året rundt, fortsat åbent. I højsæsonen, som blandt andet tæller juli måned, er der dog flere hunde.

Ifølge Lisbet Bang har klagerne stået på i et års tid. Hun har lejet sig ind i ejendommen, hvor hun bor med sin kæreste og deres fire sammenbragte børn, men hvis dyrepensionen må dreje nøglerne om, kan det i værste fald betyde, at de ikke længere har råd til at bo der.

Midt i nabostriden oplever hun dog stor opbakning fra sine kunder og det meste af lokalsamfundet i den lille by Jeksen ved Hørning.

- Vi har fået så meget opbakning, at jeg bliver helt rørt til tårer, lyder det fra Lisbet Bang, der forklarer, at hun har fået både kram og blomster.

BT har forsøgt at få fat i flere af de utilfredse naboer, men det har ikke været muligt at få yderligere kommentarer.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Ny popularitetsmåling: Topminister...
bt.dk
Se billedet: TV-ekspert raser over...
bt.dk
Lamslået over Skats direktør-finte:...
bt.dk
Medie: Nye detaljer afsløret om...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx