Af Mads Brandsen - 27/02-18 19:30

Forhandlinger brudt sammen: Storkonflikt nærmer sig - sådan kan du blive ramt Forhandlinger brudt sammen: Storkonflikt nærmer sig - sådan kan du blive ramt

Det sker der, hvis storkonflikten rammer os.

storybild

(ARKIV) Under lærer lockouten demonstrerede 40-50.000 lærere på Christiansborg Slotsplads torsdag d. 11. april, 2013. (Billede: Bax Lindhardt)

Tirsdag eftermiddag brød forhandlingerne mellem de ansattes fagforbund og Danske Regioner sammen.

Da både forhandlingerne for de statslige og de kommunalt ansatte også er brudt sammen, rykker en storkonflikt nærmere, og den kan blive varslet allerede onsdag.

28. februar er nemlig deadline for varsling af enten lockout, hvor arbejdsgiverne sender de ansatte hjem, eller strejke, hvor lønmodtagerne nedlægger arbejdet.Ender det med strejke, vil det betyde, at knap 71.000 offentligt ansatte bliver udtaget til at strejke allerede fra den 1. april.

De fagforbund, der organiserer de ansatte i den offentlige sektor har allerede for en uge siden udvalgt, hvem der skal strejke.

Det drejer sig eksempelvis om 25.700 medlemmer af FOA, der hovedsageligt har social- og sundhedspersonalet i kommuner og regioner som medlemmer.

Også 5.000 medlemmer af Danmarks Lærerforening og 5.500 pædagoger i BUPL skal strejke. Medarbejderne er udvalgt sådan, at det 'rammer' de offentlige arbejdsgivere hårdt, hvis de ikke går på arbejde.

Og de bliver ikke fundet rundt i hele landet. Det bliver enkelte kommuner, der bliver udtaget til strejke, og det kan føre til, at kommunernes arbejdsgiverorganisation, KL, varsler en lockout, hvor medarbejderne udelukkes fra arbejdspladserne uden at få løn i perioden.

Det gjorde KL efter reformen af lærernes arbejdstid i 2013, hvor alle danske folkeskoler blev lukket. Dermed kan strejken få langt større konsekvenser for eksempelvis skoler, børnehaver og plejehjem.

Som bekendt er der en hel måned til 1. april - og inden da havner uenigheden mellem arbejdsgiverne og medarbejderne hos Forligsinstitutionen. Her kan forligskvinde Mette Christensen give dem 14 dage mere til at forhandle. Det kan hun gøre to gange. Parterne har pligt til at mødes - modsat under de hidtidige forhandlinger. Mette Christensen kan dog også vælge at lade konflikten begynde.

Sker det, er det spørgsmålet, hvor længe den får lov til at vare. Regeringen kan til enhver tid fremsætte de nye arbejdsvilkår som lovforslag. Såfremt mindst 90 mandater i Folketinget stemmer det igennem, er strejken slut.

Under storkonflikten i 1998, hvor danskerne hamstrede gær til den store guldmedalje, skete det efter ti dage.

Den strejke endte med at koste over tre millioner tabte arbejdstimer. Samtidig sparede kommunerne over en milliard kroner i lønudgifter.

FOA: 25.700Akademikerne: 11.300Danmarks Lærerforening: 5.000BUPL: 5.500Dansk Sygeplejeråd: 6.750HK Kommunal/Region: 6.240HK Stat: 2.600Socialpædagogerne: 2.7503F: 3.800Socialrådgiverne: 1.300

Kilde: TV 2

Kilder: Børsen, Ritzau, TV 2 og DR.

LÆS OGSÅ: Lønstrid skyld i endnu et overenskomstsammenbrud

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Tillykke til Prinsesse Isabella: I...
bt.dk
Politiet med nye oplysninger i...
bt.dk
Blev kendt som 'Mini Me': Austin...
bt.dk
Kendt amerikansk skuespillerinde...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx