Af - 14/01-14 22:30

Biolog: Umuligt at holde rotter ude af barnevogneBiolog: Umuligt at holde rotter ude af barnevogne

Hvis en rotte vil ind, så kommer den ind. Skadedyret kan uden problemer tygge sig igennem barnevognens regnslag og myggenet.

storybild

Emma på fem måneder blev i går eftermiddags bidt af en rotte, da hun lå og sov i sin barnevogn. (Billede: Privatfoto)

Hvis en rotte på jagt efter føde beslutter sig for at aflægge besøg i en barnevogn, som det i går skete for en familie i Sønderjylland, er det praktisk talt umuligt at holde den ude.

Baby i barnevogn bidt af rotte
Baby i barnevogn bidt af rotte

Sådan lyder konklusionen ifølge biolog Morten Helholm fra skadedyrsbekæmpelsesfirmaet Mortalin.

- Den bider sig igennem plast og tekstil så let som ingenting, så medmindre man ruller ståltrådsnet hele vejen rundt om barnevognen, skal rotten nok komme ind, hvis den vil. For eksempel fordi der dufter godt af grødrester eller andet, og barnevognen er lun og rar, forklarer han til mx.dk.

Caroline har levet i rotte-helvede i 6 måneder
Caroline har levet i rotte-helvede i 6 måneder

- Der findes ultralydapparater, der skulle holde mus og rotter væk, men forsøg viser, at de ikke er tilstrækkeligt effektive, tilføjer biologen.

Morten Helholm understreger, at rotter ikke er rovdyr.

- De er ikke aggressive, men hvis babyen i barnevognen vågner op og griber fat i rotten eller måske bare vender sig, kan rotten finde på at bide, fordi den føler sig truet, siger han.

Kommunen forsvarer sig i rotte-sagen fra helvede
Kommunen forsvarer sig i rotte-sagen fra helvede

Ifølge Morten Helholm har det seneste år ikke været specielt slemt hvad angår rotter, men der er store lokale udsving i bestanden.

Er man så uheldig, at ens barn bliver bidt af en rotte, skal man selvfølgelig til lægen, og så gør man klogt i at gøre barnevognen ren og vaske sengetøjet ved 60 grader for at slå bakterier ihjel.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx