Af Bodil Jessen - 11/11-17 22:35

Komma-reglerne kræves ændret: 'Danskerne kan ikke finde ud af at sætte komma'Komma-reglerne kræves ændret: 'Danskerne kan ikke finde ud af at sætte komma'

Danskerne foretrækker det traditionelle komma, og derfor bør vi ændre kommareglerne og kun tillade ét kommasystem, mener DF. Nej, mener Dansk Sprognævn efter at have gennemført de første fire undersøgelser af de små, krøllede tegn.

storybild

(Billede: Linda Kastrup)

De danske kommaregler er alt for forvirrende. Det mener undervisningsordfører Alex Ahrendtsen (DF), der nu foreslår, at kommareglerne  fra 2004 forenkles, så der i dansk grammatik fremover kun vil være ét godkendt kommasystem.

Siden 1990erne har kommareglerne været omdiskuterede. Danskerne kan vælge det traditionelle komma, hvor der sættes  »startkomma« foran ledsætninger, eller de kan vælge det nye komma, hvor der ikke sættes »startkomma« foran ledsætninger. Hvis det står til Alex Ahrendtsen skal denne valgfrihed afskaffes.

»Der skal være én slags kommaregler. Det er ikke særligt smart, at vi har to forskellige kommaregler, når vi samtidig gennem de seneste 20-30 år har nedprioriteret grammatikundervisningen i folkeskolen. Folk kan ikke finde ud af at sætte komma, og så bliver de forvirrede, når vi har to regelsæt,« siger han.

Alex Ahrendtsen mener, det giver bedst mening, hvis vi vælger det traditionelle komma som det eneste tilladte. Det er det komma, som tidligere blev kaldt »kryds-og-bolle-kommaet« eller det grammatiske komma. I dag siger man, at man bruger startkomma, hvis man sætter komma på denne måde. Det er et kommasystem, der minder om tysk kommatering.

»Folk vil beholde det gamle, tyske komma. Det er det system, de fleste forstår og har lært. Samtidig er der også mange, der ikke tror, man kan sætte komma, hvis man bruger det nye komma,« siger Alex Ahrendtsen, der selv bruger det gamle komma, »fordi det er det, jeg har lært.«

Langt de fleste følger ikke Sprognævnets anbefaling

Der har været valgfrihed i dansk kommatering, siden de første officielle kommaregler blev indført i 1918., men kommareglerne har især inden for de senere år været centrum for en til tider ophidset debat-. Det skete senest i efteråret 2014, hvor Esben Lunde Larsen fra Venstre var bekymret over børn og unges kommafærdigheder og manglende grammatiske evner. Partiet rejste krav om en national strategi for dansk sprog og fremmedsprog, som blev bakket op af flere andre partier.

Der er seks kommaregler, hvor der kun er valgfrihed ved den ene.

Der skal komma:

  • ved opremsninger: »Jeg kan lide te, kaffe og kakao.«
  • ved selvstændige sætningsdele: »Vi skal spise, farfar!«
  • mellem helsætninger: »Jeg kan lide te, og farfar kan lide kaffe.«
  • når en ledsætning slutter: »Når vi har spist, skal vi have kaffe.«
  • for at undgå misforståelser: »Køb noget te, og lidt fløde til kaffen.«
  • Den eneste regel, der adskiller det traditionelle »tyske« komma fra det nye »nordiske« komma, er den regel, der vedrører startkomma foran ledsætninger. Det er valgfrit, om man vil sætte dette komma: »Vi skal have kaffe(,) når vi har spist.«
De fleste danskere anvender det traditionelle komma og sætter startkomma foran ledsætninger. Dansk Sprognævn anbefaler, at man anvender det nye komma og undlader at sætte startkomma foran ledsætninger.

Vil du teste dine kommakundskaber og blive endnu dygtigere til at sætte kommaer, kan du gå ind på danskkomma.dk.

Kilde: Dansk Sprognævn

Den politiske kommadebat fik i begyndelsen af 2015 Dansk Sprognævn til at igangsætte en undersøgelse af kommateringspraksis i bl.a medier og uddannelser på opfordring af den tidligere formand, professor Jørn Lund. De første fire undersøgelser er gennemført, oplyser Sprognævnets direktør Sabine Kirchmeier.

»Der er ikke nogen grund til at ændre voldsomt på kommareglerne på baggrund af de undersøgelser, vi hidtil har gennemført. Undersøgelsernes resultater peger i hver sin retning. Foreløbig vil vi derfor ikke ændre på de nuværende kommaregler, der giver mulighed for at sætte startkomma, hvis man ønsker det, og for at undlade startkomma, som vi anbefaler det i Dansk Sprognævn,« siger Sabine Kirchmeier.

Dansk Sprognævn er netop nu i gang med at undersøge kommateringen i 200 gymnasiestile. Men Sprognævnet vil ikke undersøge, om danskerne bruger startkomma eller ej. Det svar kender man nemlig godt. Langt de fleste danskere følger ikke Sprognævnets anbefalinger om at droppe startkomma foran ledsætninger.

»Vi har spurgt medlemmerne af vores repræsentantskab, hvad de foretrækker, og vi vil ikke gennemføre en yderligere undersøgelse af udbredelsen, for vi ved godt, at det overvejede flertal derude bruger startkomma. Vi vil derimod undersøge, om folk kan finde ud af at sætte kommaet rigtigt. Hvis kommareglerne skal laves om, skal reglerne ændres, så vi løser de mange problemer, folk har med at sætte startkomma korrekt,« siger Sabine Kirchmeier.

Den ny formand er ikke kommakriger

Dansk Sprognævn fik i foråret ny formand, professor Anne Holmen, der ikke har lyst til at melde sig på barrikaderne for det ene eller det andet komma.

»Personligt bruger jeg startkomma - fordi det sidder i hånden som noget, jeg har lært for mange år siden - men jeg er helt indstillet på, at andre ikke gør det, og jeg føler mig overbevist om, at udeladelse af startkomma kan øge læsbarheden og forenkle udviklingen af skrivefærdighed. Så dansklærere og materialer til danskundervisningen kan med fordel undgå startkomma,« skriver hun i en mail.

Venstres tidligere så markante udmeldinger om at ændre kommasystemet er blødere i dag. Berlingske får i en mail fra uddannelsesordfører Mads Fugledes (V) sekretær at vide, at »Venstre ikke har nogen politik på området. Vi læner os i stedet op ad Dansk Sprognævns regler.«

Socialdemokraterne føler heller ingen trang til at flytte på kommaer i dag. »Kommareglerne forvirrer ikke,« mener undervisningsordfører Annette Lind (S).

Samme melding kommer fra Modersmålselskabets formand, Mette Kaufmann: »Vi mener, det er godt, der er valgfrihed.«

Heller ikke lærerne opfatter de nuværende kommaregler som et problem.

»I afgangsprøverne i 9. klasse krydser eleverne af, om de sætter startkomma eller ikke gør. Jeg tror, de fleste lærere og elever vælger at sætte startkomma, for det giver god mening i forhold til den øvrige grammatikundervisning,« siger formand for Danklærerforeningens folkeskolesektion. Marie Elmegaard.

Selv om Alex Ahrendtsen mener, at vi kun skal have ét kommasystem - det gamle med startkomma - synes DF-ordføreren faktisk, at det nye komma er det bedste.

»Det nye komma er smukkere, det passer bedre til det danske sprog, og det minder om den måde, man sætter komma på i Norge og Sverige. Men vores skæbne har i de seneste 500 år været blandet op med tysk sprog og kultur, og jeg tror ikke, tiden er moden til at gøre op med så mange års sprogligt instinkt og tysk kommatering. Derfor er det svært at vælge det smukke, nye komma nu,« mener Alex Ahrendtsen.

Han tror, der skal gå over 100 år, før danskerne bliver klar til at tage det nye, smukke komma til sig.

»Vi må lade sprogets udvikling afgøre det, og dansk sprog har de senere år bevæget sig mere nordpå og væk fra det tyske, så jeg tror, det kommer med tiden. Indtil da må vi holde fast i det gamle, tyske komma - og kun det,« siger han.

I Dansk Sprognævn drømmer Sabine Kirchmeier om, at danskerne ville gå mindre op i de små, krøllede tegn:

»Jeg ville virkelig ønske, at man kunne tage kommaspørgsmålet mere roligt. Det lille tegn er bestemt ikke den største udfordring, vi i dag kan se for det danske sprog.«

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx