19/05-14 06:15

Kasseret mad giver en million måltiderKasseret mad giver en million måltider

Sidste år indsamlede organisation 426 ton mad, der skulle smides væk, og gav det til herberger og krisecentre.

storybild

(Billede: Polfoto/arkivfoto)

Tonsvis af friske fødevarer smides hver dag ud af danske virksomheder, på trods af at de hverken har overskredet sidste salgsdato, eller der er andet i vejen med dem.

Simpel logistik, hvor mængden af udbud og efterspørgsel ikke passer helt ned til den sidste pakke eller palle, er ofte årsagen, skriver Politiken.

Syg skralder: Andre har det værre end mig
Syg skralder: Andre har det værre end mig

Det spild arbejder den socialøkonomiske virksomhed fødevareBanken på at minimere.

Fra 2010 til 2014 er mængden af overskudsvarer, som samles ind, vokset med 350 procent, og der er nu storskala og system i projektet, fortæller direktør Karen Inger Thorsen.

- Vi får mad fra en række store leverandører, der har et spild i grossistleddet, for eksempel når de har tilbudskampagner på et salathoved til en femmer i hundredvis af butikker, og de står tilbage med en lille sjat, der nemt kan udgøre 17 paller salat, siger hun til Politiken.

Anja byder sultne skraldere på et måltid mad
Anja byder sultne skraldere på et måltid mad

De 426 ton mad, som organisationen sidste år indsamlede og uddelte til sociale projekter som herberger, krisecentre og væresteder, svarer til over en million måltider med en omkostning på 4,40 kroner per måltid.

Men da der i alt spildes 303.000 ton fødevarer i industrien, er det stadig kun en dråbe i havet - nærmere bestemt 1,4 promille af industriens madspild.

Og det er en meget stor opgave at komme af med fødevarespildet i de mange led fra produktion via grossist og detailhandel, siger professor Bent Egberg Mikkelsen ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet.

Netto-ansat til skralder: Du smadrer mit arbejdsliv
Netto-ansat til skralder: Du smadrer mit arbejdsliv

- Spildet opstår blandt andet i kraft af de systemer, producenter og distributører benytter sig af. Så jeg vil mene, at det bør være et fælles ansvar for branchen at finde en løsning, siger han til Politiken.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx