Af Ritzau - 07/06-17 15:53

Anklagemyndigheden opgiver sag om københavnske bilbrandeAnklagemyndigheden opgiver sag om københavnske bilbrande

En 22-årig mand blev i august 2016 varetægtsfængslet for at påsætte bilbrande i København. Nu opgives sagen.

storybild

I sensommeren 2016 blev København ramt af en bølge af bilbrande. En 22-årig mand har været sigtet i sagen, men nu har anklagemyndigheden opgivet at rejse tiltale mod ham. Arkivfoto. (Billede: Reuters/Tt News Agency)

Anklagemyndigheden dropper sagen mod en nu 22-årige mand, der var mistænkt for at påsætte en stribe bilbrande i København.

Der var ikke nok beviser til en domfældelse, fortæller advokaturchef Dorit Borgaard fra Københavns Politi.

Anklagemyndigheden havde ellers sigtet den 22-årige mand for 10 bilafbrændinger og over 20 forsøg på at brænde biler af.

Efter en lang række bilbrande havde hærget København, offentliggjorde politiet billedet af en mistænkt. Det førte til anholdelsen af den 22-årige, som blev sigtet for at stå bag en stribe ildspåsættelser.

Han sad varetægtsfængslet fra 25. august til 3. oktober i 2016.

Da manden var i grundlovsforhør, vurderede retten, at der kun var begrundet mistanke mod manden i to af tilfældene.

Selv har den 22-årige nægtet sig skyldig i alle tilfældene.

Da han blev løsladt, udtalte hans advokat til TV2, at politiet stod med en svag sag.

- Jeg synes, at det er et vink med en vognstang om, hvor sagen bliver båret hen, når man løslader folk i en så alvorlig sag som denne med 32 forhold.

- Jeg mener, at det er ret usædvanligt, at man skulle løslades, hvis man står bag 32 bilafbrændinger, sagde han til TV2.

Selv om den 22-årige fortsat var sigtet, ventede hans advokat, at løsladelsen var første tegn på, at politiet ville frafalde sigtelserne mod hans klient. Og det er nu sket.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx