Af - 17/09-13 13:16

Fyret spindoktor måske på vej tilbage til toppolitikFyret spindoktor måske på vej tilbage til toppolitik

Særlig rådgiver, der for nylig måtte gå af, er måske i spil som ny pressechef for SF.

storybild

SF-pressemanden Thomas Brahm havde sin gang på Christiansborg inden han blev spindoktor i Skatteministeriet. Nu er han måske på vej tilbage til 'Borgen'. (Billede: Thomas Freitag/arkiv)

Indtil for nylig var han spindoktor for skatteminister Holger K. Nielsen (SF). Så blev han fyret for at skabe intern splid i regeringen. Nu kan han være på vej tilbage til toppolitik som pressemedarbejder – eller måske endda pressechef – hos regeringspartiet SF.

Det bekræfter SF's landssekretær Turid Leirvoll over for tv2.dk.

- Vi har spurgt Thomas, om han vil komme tilbage til SF. Jeg ser ikke noget kontroversielt i, at vi tilbyder ham arbejde i pressetjenesten, jeg har arbejdet sammen med Thomas i mange år, og han er en reel og super dygtig fyr, siger hun.

LÆS OGSÅ: Spindoktor sladrede til pressen om barsel

SF har reelt stået uden pressechef siden 19. marts, hvor Villy Søvndals tidligere spindoktor Claus Perregaard temmelig overraskende sagde op efter kort tid i jobbet, ifølge ham selv fordi han var kørt træt i Christiansborg-politik.

Om Thomas Brahm har det på samme måde vil vise sig – Turid Leirvoll forklarer i hvert fald tv2.dk, at han i øjeblikket overvejer SF's tilbud. Om det er jobbet som pressechef, der er i spil, eller en anden type stilling i partiets presseafdeling, vil hun ikke kommentere på.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx