Af Jeppe Pedersen - 26/11-17 11:04

Pas på! Politiet advarer om svindlere på nettet: Ser du dette, skal du lukke ned Pas på! Politiet advarer om svindlere på nettet: Ser du dette, skal du lukke ned

Boligudlejlings-portalen Airbnb er mere populær end nogensinde. Nu advarer politiet om, at svindlere skaber falske sider, der ligner Airbnb på en prik for, at snyde penge fra dig.

storybild

Politiet advarer om falske AirBnb-sider, der ligner på en prik. Dette er den ægte app-udgave. (Billede: JOHN MACDOUGALL)

Det skriver Børsen.

Svindlerne udnytter det pressede lejemarked, og annoncerer blandt andet igennem salgssiden dba.dk, at de lejer en lejlighed eller et værelse ud til langt billigere penge, end hvad de koster på Airbnb.

  • Tjenesten blev stiftet i 2008 i USA, men har siden bredt sig over hele verden.
  • I 2015 brugte 405.000 gæster Airbnb.
  • Der var 31.000 aktive udlejere i Danmark fra 1. april 2016 til 1. april 2017.
  • Den typiske udlejer tjener ifølge Airbnb 14.600 kroner på at lade rejsende overnatte 22 gange på 12 måneder.
 

Kilde: Airbnb

Børsen har talt med en mand ved navn Anders Vang Helgesen, der havde solgt sin lejlighed og nu ville leje. På dba.dk fandt han en treværelses lejlighed på Frederiksberg, som kunne lejes for mellem 4.000 og 6.000 kr. om måneden. En normal pris for en treværelses lejlighed på Frederiksberg vil være minimum 10.000 kr. om måneden.

Anders Vang Helgesen fik fat i udlejeren, der hed Mia og kom fra England. Det hele skulle foregå gennem lejeportalen Airbnb. Eller i hvert fald det, der lignede.

Normalt, når man bruger Airbnb, skal både udlejer og lejer gennemgå en række test, der afgør troværdigheden. Derved kan både lejere og udlejere se, om den, de vil leje ud til eller leje sig ind hos, er troværdig nok.

Problemet er, at flere svindlere nu laver hjemmesider, der ligner Airbnb på en prik, og dermed kan de snyde folk.

Efter at Anders Vang Helgesen havde mailet frem og tilbage med den falske udlejer Mia, fik han en mail, der angiveligt var fra Airbnb. Heri var der et link til en falsk Airbnb-side, hvor  han kunne overføre penge.

Anders Vang Helgelsen havde aldrig brugt Airbnb før. Til alt held arbejder han til daglig på boligsiden.dk, og derfor fattede han mistanke.

Børsen har samtidig talt med Johannes Skree-Lassen, politikommissær hos afdelingen for økonomisk kriminalitet i København, der advarer folk om disse falske sider. Han opfordrer folk til at bruge deres sunde fornuft, når noget er for godt til at være sandt.

»Vi undrer os over, at folk hopper på det. Der er annoncer via Den Blå Avis om lejligheder til leje, og så er der et link til Airbnb, men det link, det er falsk. Jeg kan ikke forstå, hvorfor folk ikke kan gennemskue, at hvis det var den ægte Airbnb, hvorfor skulle Airbnb så oprette annoncer på Den Blå Avis?,« siger Johannes Skree-Lassen til Børsen.

Økonomisk kriminalitet i København modtager omkring 10 - 15 sager om falske Airbnb-sider om året. Til Børsen fortæller de, at det ofte er østeuropæiske bander, der står bagen svindlen.

Det er dog enormt svært at efterforske, da bankoverførelserne oftest er til en udenlandsk bank, hvor det danske politi har sværere arbejdsbetingelser.

Anders Vang Helgelsen har efterfølgende hjulpet politiet ved at skrive rundt til alle andre, der har været i kontakt med 'Mia', for at advare om svindlen.

 

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx