Af Ritzau - 04/07-17 10:30; Opdateret: 04/07-17 11:00

Far frifindes for injurier mod barns skolelederFar frifindes for injurier mod barns skoleleder

Landsretten omstøder byrettens dom i en sag, der handler om en fars ytringer mod barnets skoleleder.

storybild

En far, der i byretten blev dømt for injurier for ytringer mod sin søns skoleleder, er tirsdag blevet frifundet ved landsretten. (Billede: Free/Colourbox/arkiv)

En far, der i byretten blev dømt for injurier for ytringer mod sin søns skoleleder, er tirsdag blevet frifundet ved landsretten.

De konkrete udtalelser faldt blandt andet efter en episode, hvor der blev vist porno på en af skolens infoskærme.

Herefter blev søgehistorikken på en række 7. klassedrenges private computere eller tablets gennemgået, fordi man mistænke de pågældende drenge for balladen.

Skolen fandt ikke pornografisk materiale. Faren, Bo Lind, anklagede derefter skolelederen for at overtræde persondataloven.

- De udstillede den del af drengenes personlighed, som er noget af det allermest personlige i den alder. Derfor synes jeg, at det er voldsomt overgreb, sagde Bo Lindtil DR Fyn, efter at han i februar 2015 anmeldte Strandmølleskolen til Datatilsynet.

Skolen anlagde herefter en civilsag mod manden.

I tirsdagens afgørelse kom landsretten frem til, at mandens ytringer nedsatte "skolelederen i andres agtelse", som det hedder i fagsproget.

- Landsretten fandt imidlertid også, at faren i nogle tilfælde havde ført sandhedsbevis for udtalelserne og i andre tilfælde havde fremsat udtalelserne i god tro til berettiget varetagelse af børnenes tarv.

Landsretten mener dermed, at mandens ytringer ligger inden for ytringsfriheden. Derfor frifindes han.

Ved Retten i Odense blev manden idømt en bøde på 50.000 kroner.

I en særskilt afgørelse har Datatilsynet allerede sagt, at det ikke var i orden, at skolen gennemgik drengenes søgehistorik uden varsel eller forældrenes samtykke.

Det er ikke første gang, at Strandmølleskolen er centrum i en kontroversiel sag.

I den såkaldte nissehue-sag tvang skolelederen to elever fra de mindre klasser til at klæde sig af foran resten af skolen og truede med at klippe deres tissemænd af med en saks.

Det skete, fordi de ikke havde nissehuer på.

Det førte til voldsom kritik og en politisag. Sagen blev dog senere droppet.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx