Af - 15/02-17 15:24

Stort øjeblik: Her ser Emil sin mor for allerførste gangStort øjeblik: Her ser Emil sin mor for allerførste gang

I mandags havde en nybagt mor øjenkontakt med sin søn for første gang.

I babystolen sidder lille Emil, da han får briller på. Der går et par sekunder, og moren når at spørge 'Hvor er mor henne?'. Så udbryder Emil et kæmpe smil.

Emil på 4,5 måneder har nedsat syn på hele +8,5, og i en video ser man øjeblikket, hvor den lille dreng får briller på og ser sin mor for første gang.

- Næst efter at han blev født, så var det her det største øjeblik, fortæller førstegangsmoren Christine Amalie-Johanne Friis Rosenhøj til BTMX.

LÆS OGSÅ: Danske Adrian mistede sin mor på udveksling: Nu vil han adopteres af sin værtsfamilie

Den nybagte mor fra Nakskov har sammen med Emils far haft en lang kamp og været gennem mange læger for at finde ud af, hvad der var galt med deres søns syn. Emil har nemlig ikke kunne holde øjenkontakt og hans syn har været så dårligt, at han kun reagerede positivt på stærkt lys.

Derfor betød det meget for parret, da Emil pludselig var i stand til at se sin mor direkte i øjene.

LÆS OGSÅ: Video: Her får svensk mor sin 9 måneder gamle baby piercet

- Vi var spændte på, om han ville begynde at skrige, da han fik briller på. Men så stak han i det største smil, og så væltede det ud med glædestårer hos mig, siger 27-årige Christine Amalie-Johanne Friis Rosenhøj.

Mærkbar forskel

Selv om det kun er to dage siden, at Emil fik sine briller, så kan forældrene allerede mærke forskel på ham.

- Han er mere opmærksom og kigger på os, når vi snakker til ham, siger Christine Amalie-Johanne Friis Rosenhøj.

Hun fortæller desuden, at Emil hurtigere bliver træt efter han har fået adgang til sin nye sans. Dog er han stadig glad for det stærke lys.

- Vi kunne åbne en hel lampebutik med alle de forskellige lamper, vi har købt til Emil. Han er også stadig glad for lamper, efter han har fået sine briller. Nu prøver han bare at charmere dem med sit smil, siger hans stolte mor.

Emil har +7 i styrke, selv om han har nedsat syn med +8,5. Det skyldes, at han ikke må have for stærke briller som baby.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx