Af David Andersen - 04/07-17 19:40

Makabert billede: Løveunge dræbt i Københavns ZooMakabert billede: Løveunge dræbt i Københavns Zoo

To af Zoologisk Haves ni løveunger er nu blevet dræbt af flokken.

storybild

(Billede: Privatfoto)

Der ventede dyrepasserne i Københavns Zoo på Frederiksberg et makabert syn, da de mandag aften ved 18-tiden så til havens løver.

En løveunge var blevet dræbt og halvt spist, skriver TV2 Lorry.

Løveflokken blev for nylig ni løveunger rigere, men nu er to af ungerne blevet dræbt.

»Vores flok består af to hunløver og en hanløve, og vi har en idé om, at det er den hunløve, som ikke er dens mor, der har gjort det. Da vi observerede gruppen kort forinden, så alt harmonisk ud, så vi ved ikke præcis, hvordan det er sket«, siger dyrlæge i Københavns Zoo, Mads Frost Bertelsen, til TV2 Lorry.

For to uger siden forsvandt en anden løveunge sporløst fra buret. Der var tale om en efternøler, som var mindre end de andre, og sandsynligvis derfor måtte lade livet.

»Det er et spørgsmål om "økonomi" at føde og opfostre unger. Ude i naturen skal løverne kæmpe for hvert et kilo kød, de har til rådighed. Det er ikke umagen værd at fodre en unge, som ikke er i optimal stand. Det er ikke, fordi løver sidder med en lommeregner og vurderer det, men de har et instinkt, som også hænger ved, selvom de ikke skal kæmpe for føden her«, siger Mads Bertelsen til TV2 Lorry.

De syv tilbageværende unger, skal ikke nødvendigvis forvente et problemfrit liv. Når de er halvandet år gamle bliver de flyttet til andre zoologiske haver - eller aflivet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx