03/04-18 13:00; Opdateret: 03/04-18 13:22

Theresa May besøger Danmark på mandagTheresa May besøger Danmark på mandag

May og Løkke skal tale om forholdet til Rusland efter giftangreb i Salisbury samt Storbritanniens exit fra EU.

storybild

Den britiske premierminister, Theresa May, kommer til Danmark på mandag 9. april. Det er dog ikke første gang May besøger Danmark. I oktober 2016 besøgte hun statsminister Lars Løkke Rasmussen på Marienborg. Scanpix/Keld Navntoft

København. Danmark får på mandag den 9. april besøg af en af de mest omtalte regeringsledere i Europa.

Det sker, når Storbritanniens premierminister, Theresa May, lander i København for at mødes med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mandag klokken 13.00 i Statsministeriet.

Besøget ventes at have fokus på Storbritanniens exit fra EU og forholdet til Rusland, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Jeg forventer, at Theresa May og jeg vil drøfte forholdet til Rusland efter giftangrebet i Salisbury.

- Danmark har sammen med vores europæiske partnere bakket stærkt op om Storbritannien både i ord og handling. Det er på tide, at Rusland lægger kursen om og viser respekt for de internationale regler og aftaler, siger Lars Løkke Rasmussen i en skriftlig kommentar.

Danmark er blandt de vestlige lande, som har valgt at udvise russiske diplomater i sympati med Storbritannien og for at sende et klart signal til Rusland.

Rusland har som modsvar udvist to danske diplomater, der arbejder i Rusland.

Det bliver dog ikke kun det stadigt mere anspændte forhold til Rusland, som er på dagsordenen for mødet mandag:

- Vi vil selvfølgelig også drøfte Storbritanniens beslutning om at forlade EU. Danmark ønsker det tættest mulige bånd mellem EU og Storbritannien. Men det skal være baseret på den rigtige balance mellem rettigheder og pligter, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Storbritanniens farvel til EU er en realitet, og nu må vi fokusere på at minimere skaderne ved skilsmissen. Derfor er jeg glad for de resultater, der er opnået i Storbritanniens forhandlinger med Kommissionen.

- De historiske bånd mellem Danmark og Storbritannien vil altid bestå. Det gælder ikke mindst på sikkerhed, hvor vi fortsat vil være nære allierede i Nato, siger Lars Løkke Rasmussen forud for mødet med Theresa May.

Det er ikke første gang, at Theresa May besøger den danske statsminister. Tre måneder efter afstemningen om Storbritanniens udtræden af EU mødte hun i oktober 2016 statsminister Lars Løkke Rasmussen på Marienborg.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Se tidslinjen: 14 danskere, der...
bt.dk
Avicii døde pludseligt: Nu udtaler...
bt.dk
Forbrugerombudsmanden advarer: Får du...
bt.dk
Jackson-familien er dybt bekymret for...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx