16/01-15 13:13; Opdateret: 16/01-15 13:30

Politiet efterlyser denne mand: Kørte gammel kvinde ned og flygtedePolitiet efterlyser denne mand: Kørte gammel kvinde ned og flygtede

Østjyllands Politi efterlyser en 35-årig mand med navn og billede for at køre en 93-årig kvinde ned i Brabrand og stikke af efterfølgende.

storybild

Billedet af Ali Hamid Sharifi er taget umiddelbart inden uheldet skete, men det kan ikke udelukkes, at han har ændret udseende og eventuelt har fået ny frisure. (Billede: Østjyllands Politi)

Østjyllands Politi efterlyser en 35-årig mand med navn og billede for at køre en 93-årig kvinde ned i Brabrand og stikke af efterfølgende. Kvinden døde senere af sine kvæstelser.

Den 35-årige Ali Hamid Sharifi blev onsdag varetægtsfængslet in absentia ved Retten i Aarhus på grund af mistanke om uagtsomt manddrab.

Ali Hamid Sharifi var ikke selv til stede ved retsmødet, da politiet ikke kan finde ham.

Kendelsen, der efterfølgende er blevet stadfæstet i landsretten, forventes at kunne danne baggrund for en international efterlysning via Interpol, da politiet har en formodning om, at Ali Hamid Sharifi kan have forladt landet.

Ulykken fandt sted 4. januar omkring klokken 20.15 på Sigridsvej i Brabrand.

Ali Hamid Sharifi har tilknytning til Brabrand, hvor han formodes at have opholdt sig i mere end et år. Han er dog engelsk statsborger og menes at have familierelationer i flere andre lande.

Billedet af Ali Hamid Sharifi er taget umiddelbart inden uheldet skete, men det kan ikke udelukkes, at han har ændret udseende og eventuelt har fået ny frisure.

Østjyllands Politi vil gerne høre fra borgere, der har konkrete oplysninger om, hvor Ali Hamid Sharifi opholder sig. Henvendelser kan ske til politiet på telefonen 114, eller direkte til Østjyllands Politi på 8731 1448.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: 93-årig kvinde er død: Flugtbilist efterlyses

LÆS OGSÅ: Dommer løslader flugtbilist

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx