Af Ritzau - 15/06-17 16:33; Opdateret: 15/06-17 17:01

Dreng blev tisset på og tvunget til at tygge på død rotteDreng blev tisset på og tvunget til at tygge på død rotte

Fire drenge er torsdag blevet idømt en ungdomssanktion ved Retten i Viborg.

storybild

Fire drenge er torsdag blevet kendt skyldige i en bizar og grum sag ved Retten i Viborg. (Billede: Free/Jan Bjerre Lauridsen / Ritzau)

Fire drenge er torsdag blevet kendt skyldige i en bizar og grum sag ved Retten i Viborg.

Teenagerne slog og sparkede en jævnaldrende dreng fra et bosted, hvorefter de fire drenge tissede på ham, brændte hans hånd og tvang ham til at bide i en død rotte.

Drengene, der er 15, 16, 16 og 17 år, truede det 16-årige offer med et jernrør for at få ham til at bide i rotten.

Den ene af drengenes forsvarer, Mette Grith Stage, oplyser, at alle fire blev idømt en ungdomssanktion.

Ungdomssanktionen er et alternativ til ubetinget fængselsstraf for unge mellem 15 og 18 år, som er dømt for alvorlig kriminalitet.

Drengene blev også dømt for at have slået offeret i baghovedet med en glasflaske, slået ham på ryggen og benene samt for at have sparket ham i hovedet og på halsen.

Ungdomssanktion betyder helt konkret, at drengene starter med to måneder på en lukket institution og herefter op til et år på en åben institution.

Til sidst slutter de med et udslusningsprogram, hvor kommunen så at sige holder øje med, om drengene opfører sig ordentligt.

En af drengene blev også kendt skyldig i at have tisset i institutionens fælles syltede agurker.

Han blev dog kun dømt for forsøget, da det ikke endelig kan fastslås, at der var blevet spist af de syltede agurker, fortæller Mette Grith Stage.

En anden dreng var tiltalt for at have skidt i pædagogernes marmelade, men han forklarede i retten, at han fik dårlig samvittighed og fjernede det herefter. Han blev derfor frifundet for dette forhold.

På trods af grovheden i forbrydelserne vurderede retten, at det ville være uhensigtsmæssigt at idømme de fire drenge en almindelig fængselsstraf. Her lagde dommeren vægt på drengenes unge alder.

Man håber, at de stadig kan nå at komme på ret køl. Alle fire drenge har valgt at acceptere dommen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx