17/10-14 21:08

Bombetrussel mod jysk butikscenter var falsk alarmBombetrussel mod jysk butikscenter var falsk alarm

Nørremarkscentret i Vejle blev fredag evakueret efter bombetrussel. Truslen viste sig dog at være falsk.

storybild

Sydøstjyllands Politi evakuerede og afspærrede fredag eftermiddag Nørremarkscentret i Vejle efter en bombetrussel.

Men fredag aften kunne alarmen afblæses, da det viste sig, at der ikke var hold i truslerne.

- En mand ringer kort efter klokken 14 til Postdanmark og fortæller, at der er anbragt en bombe i pakkeudleveringsboksen, siger Bent Hedeager Nielsen, der er vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, til Ritzau.

Bombehunde og hærens ammunitionsryddere blev tilkaldt for at gennemsøge området og kunne fredag aften fastslå, at der ikke var anbragt nogen bombe i centret.

Politiet har fredag aften endnu ikke fundet frem til manden, der stod bag truslen.

- Men vi arbejder på det, siger Bent Hedeager Nielsen.

LÆS OGSÅ: Politi afspærrer center i Vejle efter bombetrussel

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx