24/10-17 22:23

Kristian Jensen tror på skatteaftale med DFKristian Jensen tror på skatteaftale med DF

Finansminister ser positivt på chance for skatteaftale med DF. Thulesen Dahl vil af med elementer af topskat.

storybild

København. Det ender med en skatteaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, som langsomt æder sig ind på stoffet, selv om de er uenige om topskat.

Det mener finansminister Kristian Jensen (V), som tirsdag aften forhandlede med DFs formand, Kristian Thulesen Dahl.

- Jeg tror på, at vi kan nå en aftale. Jeg er fortrøstningsfuld og optimist. Det at være optimist ligger nærmest som en del af jobbeskrivelsen som finansminister, siger Kristian Jensen efter mødet.

Han afviser, at det ender med en skatteaftale uden lavere topskat, men med lavere bundskat.

- Nej. Det bliver en skatteaftale, der sikrer, at det kan betale sig for flere danskere at arbejde. Flere danskere skal have en større gevinst af at være i beskæftigelse, siger Kristian Jensen.

Parterne drøftede tirsdag pension. Regeringen vil give danskerne et fradrag for pension, så flere sparer op i stedet for kun at få folkepension og ældrecheck.

Regeringen foreslår en bundgrænse på 16.000 kroner, før man tjener på det større fradrag på pension, påpeger Kristian Thulesen Dahl.

- Flere danskere, som har under 16.000 kroner at lægge til side, skal også få glæde af et forhøjet fradrag. Vi breder simpelthen målgruppen ud, så folk med lave indkomster også får glæde af et bedre fradrag, siger DF's leder.

Han mener, at regeringens forslag rammer skævt. Det er målrettet folk med bedre indkomster.

Spørgsmål: Kan I nå en aftale om skat?

- Det håber jeg. Men det kræver ret markante ændringer i regeringens udspil. Nok har de droppet direkte topskattelettelser. Men så fjerner de loftet over beskæftigelsesfradraget, siger Kristian Thulesen Dahl.

- Det har nøjagtig samme virkning, som hvis man sænkede topskatten med 2,7 procent. De har fundet en anden vej til at give skattelettelser til folk med de helt høje lønninger. Det går vi benhårdt efter at få pillet ud.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx