Af - 09/01-14 07:45; Opdateret: 09/01-14 09:38

Caroline har levet i rotte-helvede i 6 månederCaroline har levet i rotte-helvede i 6 måneder

Siden juni 2013 har 27-årige Caroline Steenberg Dam levet med rotter under gulvet. Flere gange om ugen vågner hun til skingre skrig og gnavelyde. Kommunen står med ansvaret.

storybild

Siden juni 2013 har 27-årige Caroline Steenberg Dam levet med rotter under gulvet i sin et-værelses lejlighed. Flere gange om måneden må hun stikke sine hænder ned under gulvbrædderne og tømme de fyldte fælder. (Billede: Privatfoto)

- Jeg er så ked af det. Det hele er noget lort. Der løber rotter rundt bare en meter fra mig. Deres ekskrementer ligger på rester af rockwool og plastic, og fælderne er blodige med rester fra den sidste maste hjerne. Derudover er lugten tyk af urin.


Har du også haft problemer med rotter? Så kontakt os på mail (klik her) eller SMS 1204(koster alm. sms-takst) skriv mx efterfulgt af besked

Sådan fortæller 27-årige Caroline Steenberg Dam til metroxpress.

Igennem de sidste seks måneder har tilværelsen i hendes 35 kvadratmeter et-værelses lejlighed på Vesterbro været et levende mareridt. Dagligt kan hun høre, hvordan rotterne piler frem og tilbage under gulvbrædderne, hvordan de skriger, når de slås, og hvordan deres skarpe tænder gnaver sig gennem trægulvet under hende.


Har du også haft problemer med rotter? Så kontakt os på mail eller SMS 1204(koster alm. sms-takst) skriv mx efterfulgt af besked

- Jeg ligger tit vågen i min seng om natten og tænker: Nu sker det. Nu kommer de op igennem gulvet.

Føler sig svigtet
Caroline Steenberg Dam føler sig magtesløs og er dybt frustreret over sin situation. Hun føler langt fra, at hun har fået den hjælp, hun har krav på. Og noget tyder på, at hun har ret.


Har du også haft problemer med rotter? Så kontakt os på mail eller SMS 1204(koster alm. sms-takst) skriv mx efterfulgt af besked

Ifølge Naturstyrelsens bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter har borgere krav på en 'effektiv rottebekæmpelse'. Noget kommunalbestyrelsen - i dette tilfælde Københavns Kommune - har ansvaret før.

- Kommunen skal finde ud af, hvor rotterne kommer ind. Og er der mistanke om et brud på kloakken, hvilket er almindeligt i byområder, skal de foretage en røgprøve. Gerne inden for den første uge, siger ingeniør ved Naturstyrelsen Kirsten Søndergaard.

Tjekket køkkenskabet? Nu kommer rotterne
Tjekket køkkenskabet? Nu kommer rotterne

Men røgprøven, som umiddelbart kan finde frem til hullet, hvor rotterne kommer ind, fandt aldrig sted. I stedet savede kommunens udsendte et stort hul i gulvet, så han kunne sætte fælder ned.

- Det virker mere symptombehandlende end rent faktisk at komme problemet til livs, lyder det fra Naturstyrelsen, som ikke kan udtale sig om den konkrete sag.

Kort før jul – seks måneder efter anmeldelsen - foretog kommunen røgprøven.

- Jeg forstår simpelthen ikke, at man tillader en sag som denne at trække så langt ud. Det er virkelig frustrerende at skulle finde sig i at bo sådan her, siger Caroline Steenberg Dam.

Fjerner selv de døde rotter
Mellem kommunens første besøg og røgprøven i december fik Caroline igennem en hel måned besøg af en medarbejder fra Københavns Kommunes skadedyrsafdeling.

- Han kom fast hver anden dag for at tjekke de to fælder, han havde sat op. Han kom klokken 14, og hver gang var nogen nødt til at være hjemme. Sådan gik der en hel måned, inden jeg ikke længere havde tid eller lyst til at få eftermiddags-besøg fra kommunen hver anden dag, siger Caroline, som derefter lavede en aftale om, at hun selv ville tjekke fælderne og ringe, hvis der var gået rotter i dem.

11 rotter listede sig ombord på business class
11 rotter listede sig ombord på business class

- Jeg var og er ikke længere bange for at åbne hullet og kigge på fælderne. Nu har jeg har set ham gøre det så mange gange. Jeg vil tro, at jeg i mellemtiden har fjernet op mod ti rotter fra fælderne, siger Caroline Steenberg Dam.

Rotterne piler stadig rundt
I dag er det mere end seks måneder siden, hun hørte de første rottetænder mod sit plankegulv. Sagen er stadig under udarbejdelse og pendulerer mellem kommunen og udlejer. Imens lever rotterne i bedste velgående og holder med deres skingrende skrig Caroline vågen om natten.


Har du også haft problemer med rotter? Så kontakt os på mail eller SMS 1204(koster alm. sms-takst) skriv mx efterfulgt af besked

Ifølge Naturstyrelsens bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter har kommunen ansvaret for at lokalisere problemet samt den generelle bekæmpelse, imens udlejer har ansvaret for udarbejdelsen af forbedringerne.

Det var ikke muligt at få en kommentar fra Københavns Kommune i går, men den kan læses på mx.dk senere i dag.


Har du også haft problemer med rotter? Så kontakt os på mail eller SMS 1204 (koster alm. sms-takst) skriv mx efterfulgt af besked


LÆS OGSÅ: Advarsel: Ekstremt rotte-boom på vej

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx