Af - 16/05-14 07:49

Trafikselskab vil filme billetsnydere med kropskameraerTrafikselskab vil filme billetsnydere med kropskameraer

Kameraerne skal forebygge kriminalitet mod billetkontrollører.

storybild

Passagerer får undersøgt deres billetter - i fremtiden kan de risikere at blive optaget på kamera. (Billede: Arkivfoto)

- Godaften. Må jeg have lov at se kort eller billet, tak?

Sådan lyder det, når trafikselskabet Movias billetkontrollører bevæger sig igennem de gule busser i Hovedstadsområdet og på Sjælland for at sikre sig, at passagerne har betalt for at køre med bussen.

Fuld gymnasieelev rev bøde i stykker
Fuld gymnasieelev rev bøde i stykker

I fremtiden vil kontrolløren også bære et lille kamera med mikrofon på brystet eller i panden, hvis det står til Movia. Det kan nemlig forebygge kriminalitet og hjælpe i opklaringsarbejdet efter en voldelig konfrontation, lyder det i en begrundelse fra trafikselskabet til Datatilsynet, som DR Nyheder har fået indsigt i.

- Det handler om arbejdsmiljø for vores kontrollører. Vi håber, at det at bære kamera kan have en præventiv virkning, siger Søren Englund, centerchef i Movia, til DR Nyheder.

Er ham her Danmarks mest naive metro-passager?
Er ham her Danmarks mest naive metro-passager?

Datatilsynet har valgt at give grønt lys til, at Movia må udstyre kontrollørerne med de små kameraer på uniformen, såfremt selskabet overholder gældende lovgivning.

Det er særligt i konfrontationerne mellem Movias billetkontrollør og passagerer, kameraerne skal være med til at bringe antallet af sager ned. I 2013 anmeldte trafikselskabet 17 hændelser til politiet mod fem året før.

Kameraerne skal således kun optage, når kontrolløren trykker på en knap. Derefter bliver både lyd og video gemt - men beskyttet med en adgangskode, som kun få udvalgte i selskabet kender.

Kvindelig fodboldfan anholdt for askebæger-vold
Kvindelig fodboldfan anholdt for askebæger-vold

Enkelte politistyrker i USA kører forsøg med kropskameraer. Hos Rialto Police Department i Californien viser en foreløbig rapport, at magtbrug og klager over politiet er faldet drastisk.

Herhjemme er det første gang, Datatilsynet tager stilling til en sag om kropskameraer, og udtalelsen er derfor principiel.

Hvordan Movia konkret vil udrulle kameraerne, har trafikselskabet endnu ikke taget stilling til. Det afhænger af, hvornår et større teknisk og juridisk udredningsarbejde kan være færdigt.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx