Af Mads Brandsen - 20/11-17 18:10; Opdateret: 20/11-17 19:08

Hans og familien er fanget i uheldigt regel-kaos: Nu må de ikke stemmeHans og familien er fanget i uheldigt regel-kaos: Nu må de ikke stemme

storybild

Hans Niemann.

For Hans Niemann bliver 'demokratiets festdag' tirsdag en noget reduceret affære.

Grundet en flytning kan han, konen og parrets 19-årige datter ikke stemme til kommunalvalget, men kun til valget i Region Hovedstaden. Parret flyttede fra Hørsholm til København 15. november – og da er det er for sent at komme på valglisten i København.

Men hvad, de ikke lige havde regnet med, var, at det også er for sent at stemme i Hørsholm.

Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets vejledning til kommunal- og regionsrådsvalget kan vælgere, der flytter senere end 14. november, slet ikke stemme.

'Ved meddelelser om fraflytning til en anden kommune, som modtages i fraflytningskommunen senere end tirsdag den 14. november 2017 (…), og hvor flyttedatoen ligger før eller er lig med valgdagen, skal vælgeren manuelt slettes af valglisten i fraflytningskommunen. (…) Ligger bopælen i den kommune, som fraflytningen sker til, i samme region som den fraflyttede kommune, og optages vælgeren ikke på valglisten i tilflytningskommunen,' hedder det i vejledningen.

Det overrasker Hans Niemann.

»Jeg kan ikke forstå, at man rent administrativt sætter valgretten ud af kraft. Slet ikke uden at informere dem, det går ud over. Jeg har på intet tidspunkt fået besked om, at jeg ville miste valgretten, hvis jeg meldte flytning den 15. november,« siger Hans Niemann, hvis datter havde set frem til at stemme for første gang.

Det kan hun dog også stadig. Blot kun til regionsrådsvalget. For idet familien Niemann flytter internt i Region Hovedstaden, kan de fortsat stemme her. Men derfor er frustrationen stadig til at tage og føle på.

»Vi kunne sagtens have flyttet senere, hvis bare vi havde fået besked. Det var os selv, der bestemte, hvilken dato, der skulle stå på kontrakten. Jeg synes, det er enormt ærgerligt, at der er regler, der på den måde indskrænker demokratiet. Andre steder går folk i døden for at få lov til at stemme,« siger Hans Niemann.

Det er uvist præcist hvor mange, der som familien Niemann ender med at miste muligheden for at stemme som følge af, at de er flyttet meget tæt på valgdagen.

Ved sidste kommunal- og regionsrådsvalg for fire år siden var der knap 1.000 flere, der kunne stemme til regionsrådsvalget. Den forskel skyldes blandt andet flytninger.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx