Af Julie Laurs Bundgaard - 18/07-17 13:10; Opdateret: 19/07-17 14:38

17-årige Malin leder efter sin danske far: Du mødte min mor i 1998 - hvor er du?17-årige Malin leder efter sin danske far: Du mødte min mor i 1998 - hvor er du?

17-årige Malin Angela Johnson fra Norge har levet hele livet uden en far. Men nu, blot et par uger før hendes 18 års fødselsdag, har hun besluttet sig for at finde ham. Derfor beder hun om hjælp.

storybild

'Hej. Jeg bliver 18 år i august og har levet i uvidenhed om, hvem min far er. Det er noget, jeg altid har villet vide, men det er ikke nemt, at finde ud af hvem han er,' sådan indleder den 17-årige nordmand det Facebook-opslag, hvor hun beder om hjælp til at finde sin biologiske far.

I januar døde Malin Angela Johnsons mor, Tove Johnson, af et hjertesvigt i en alder af blot 53 år, og selvom de to havde et godt forhold, har de aldrig snakket om Malins biologiske far. Derfor er det begrænset, hvad den 17-årige nordmand ved om ham.

'Jeg ved at han nok er dansk, hedder Peter/Peder, at han arbejdede på Aker Kværner i 1998 for et dansk firma ved navn CCI Calbar Contracting, og at han muligvis var lidt yngre end min mor,' skriver Malin Angela Johnson i en mail til BT.

Den 17-årige nordmand håber, at hendes far eller nogen med tilknytning til ham ser hendes facebook-opslag eller hører hendes historie og rækker ud til hende.

Tidligere i år flyttede Malin Angela Johnson i en lejlighed for sig selv, og om under en måned bliver hun 18 år og myndig - noget som hun selv beskriver som en frisk start på livet.

'I år starter mit liv, og jeg skal bruge det på at finde ud af, hvem jeg er, og hvem min familie er. Jeg mangler halvdelen af mig, så derfor vil jeg finde ham... Jeg har altid længtes efter en far i mit liv,' siger Malin Angela Johnson.

Hun ved, at der er risiko for, at faderen ikke vil kendes ved hende, men det er en risiko, som hun er villig til at løbe.

'Det ville betyde utrolig meget for mig at finde ham. Livet ville være fuldendt. Ekstra godt, hvis han ville have kontakt og lære mig at kende, men jeg er forberedt på, at han måske ikke vil,' siger den 17-årige nordmand.

Se Malin Angela Johnsens Facebook-opslag her:

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Rygterne har svirret længe: Nu tager...
bt.dk
Brændt straffespark og drama:...
bt.dk
Kronprins Frederik tog røven på...
bt.dk
Verdenskendt popstjerne deler frækt...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx