Af Niels Pedersen - 30/11-17 15:54

TEST DIG SELV: Er du klog nok til at blive dansker?TEST DIG SELV: Er du klog nok til at blive dansker?

storybild

Er du klog nok til at blive dansker? (Billede: Bax Lindhardt)

Hvad hedder den kongelige families residens i København? Hvor gamle er kvinder i gennemsnit i Danmark, når de får deres første barn? Hvor mange regioner er der i Danmark?

Det er bare nogle af de spørgsmål, de 3.693 håbefulde ansøgere til dansk statsborgerskab måtte svede over under den såkaldte indfødsretsprøve torsdag eftermiddag. For at bestå prøven skulle ansøgerne svare rigtigt på mindst 32 ud af de i alt 40 spørgsmål om danske samfundsforhold, dansk kultur og historie.

Inden prøven har udenlandske ansøgere mulighed for at læse op til testen. Dog er 5 af spørgsmålene uforberedte, hvilket vil sige, at ansøgerne ikke kan læse sig til svaret i det udleverede pensum.

En bestået indfødsretsprøve er ikke i sig selv nok til at sikre et dansk statsborgerskab. Der kræves også en bestået Danskprøve 3.

Har du selv fået lyst til at se, om du kan blive dansker, kan du tage den netop offentliggjorte test for andet halvår 2017 herunder. Det eneste krav til testen fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet er, at du får 32 ud af 40 rigtige på maksimalt 45 minutter.

Testen er ikke et krav for svensk- eller norsktalende ansøgere, ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland, personer født i Sydslesvig, som helt eller delvist har gået i dansk skole, og som under ophold i Sydslesvig har vist tilknytning til danske forhold eller for ansøgere, der er født i perioden fra den 1. januar 1961 til den 31. december 1978 af en dansk mor, og som har bopæl i udlandet. Desuden gælder særlige regler for børn.

Der bliver årligt afholdt to indfødsretsprøver på en lang række af landets sprogskoler.

Tag testen her:

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx