Af Ritzau - 25/01-17 17:06

Dommer fængsler to unge mænd for voldtægt i HobroDommer fængsler to unge mænd for voldtægt i Hobro

En 22-årig kvinde blev i weekenden voldtaget i Hobro. To mænd, der er fængslet i sagen, nægter sig skyldige.

storybild

Natten til søndag blev en 22-årig kvinde lokket ned til Ambupladsen i Hobro af to mænd, der overfaldt og voldtog hende. Onsdag er to mænd på 17 og 18 varetægtsfængslet for forbrydelsen. Arkivfoto. (Billede: Free/Colourbox)

To mænd på 17 og 18 år er onsdag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for at have voldtaget en 22-årig kvinde i Hobro.

Det oplyser advokaturchef Peter Rask fra Nordjyllands Politi.

Kvinden har forklaret, at hun natten til søndag blev lokket med til Ambupladsen af de to unge mænd. Her blev hun overfaldet og voldtaget.

Ambupladsen ligger i udkanten af Hobro ned mod Vesterfjord. Den danner blandt andet ramme om den årlige Ambufest - eller Ambulancedagene - som har været holdt i byen siden 1920.

I forbindelse med efterforskningen har politiet blandt andet studeret overvågningsbilleder fra forskellige steder i byen. Det førte tirsdag til anholdelsen af de to mænd.

Onsdag eftermiddag blev de så fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aalborg.

- De nægter sig skyldige, og de kærede fængslingen til landsretten, siger Peter Rask.

Hvad de i øvrigt har forklaret er uvist, da grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx