Af Katrine Frederikke Wandrup - 27/09-17 22:20

Har du også lagt mærke til denne mærkelige fejl på mælkekartonerne?Har du også lagt mærke til denne mærkelige fejl på mælkekartonerne?

Det er ikke første gang, Arla bliver kontaktet, fordi der er 'fejl' på deres mælkekartoner.

storybild

(Billede: Henning Bagger)

Først var der sagen om den lille fugl, der sidder på en gren ud for stregkoden på Arlas mælkekartoner, og nu er det den lille blå 'tommelfinger op', der har fået folk til tastaturet.

For den blå, tegnede hånd, der har en tommelfinger op, har nemlig kun fire fingre. Og det har fået Louise Tousgaard til at dele et opslag på Arlas Facebook-væg, hvor hun pointerer fejlen.

Arla har været hurtige til at svare og skriver: 'Hej Louise. Haha, jeg vil da i hvert fald sende dit forslag videre - godt spottet.'

Flere morer sig over kommentaren. For eksempel skriver Lars Roest-Madsen i en humoristisk tone: 'Jeg ville træde meget varsomt her. En så gennemgribende ændring kan muligvis krænke nogle af de uheldige, som ikke er i besiddelse af en lillefinger. De skal også føle, at de bliver set og værdsat i samfundet. Med firefingerhånden sender Arla hver dag et vigtigt budskab ud på millioner af mælkekartoner: Der er ikke noget som helst forkert i at mangle en finger.'

Det er ikke første gang, Arla har måttet rette småfejl på mælkekartonerne. Tilbage i 2014 modtog mejeriet flere klager, fordi den lille fugl, der sidder på en gren ud fra stregkoden, var skæv. Eller rettere - grenen var i forhold til den streg i stregkoden, som det skulle ligne, fuglen sad på.

Det rettede Arla dengang og delte nogle billeder af den 'nye' mælkekarton på Facebook, så alle ved selvsyn kunne se ændringen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx