Af - 28/02-14 13:44; Opdateret: 28/02-14 14:51

Grumme kattemishandlere anholdtGrumme kattemishandlere anholdt

Gerningsmænd bag mishandling af kat er anholdt. De bandt strips om dyrets ben, så de brækkede, hvorefter de – mens den stadig levede - smed den i en pose og i Gudenåen så den druknede.

storybild

(Billede: Privatfoto)

Efter Dyrenes Beskyttelse i den trykte udgave af metroxpress og i denne artikel på metroxpress udlovede en dusør, som blev forhøjet af private, er det nu lykkedes politiet at rejse sigtelse mod to personer fra Østjylland for overtrædelse af Dyreværnsloven.

Stor dusør: Hvem mishandlede denne kat?
Stor dusør: Hvem mishandlede denne kat?

Politiet: Derfor fik katten strips om benene
Politiet: Derfor fik katten strips om benene

Den makabre sag om en kat, der blev fundet druknet med benene snøret sammen, formodes derfor at være opklaret, for politiet har rejst sigtelse mod to personer.

De anholdte i sagen er et ungt par, som blev pågrebet efter tip fra en person, der nu får dusøren på 27.500 kroner.

- I Dyrenes Beskyttelse er vi glade for, at det nu er lykkedes politiet at pågribe gerningsmændene i den meget grove mishandlingssag, siger kommunikationschef Tina Engberg fra Dyrenes Beskyttelse.

Dyrenes Beskyttelse udlovede en dusør i sagen, og siden er dusøren blevet forhøjet betragteligt med bidrag fra private.

- Vi har fået en helt overvældende opbakning fra danskerne, der har været meget generøse og bidraget til dusøren, og det vil vi gerne sige et stort tak for, siger Tina Engberg.

Politiets efterforskning har vist, at katten på ukendt vis var kommet til skade, hvorefter ejerne valgte selv at aflive den ved at drukne den.

- Det sker desværre med jævne mellemrum at vi i Dyrenes Beskyttelse ser eksempler på, at dyreejere vælger at spare penge til dyrlægen og selv står for aflivning. Det er direkte uansvarligt og ulovligt. Hvis man anskaffer sig et dyr, har man det fulde ansvar for det – også når det koster penge. Man må ikke selv forsøge sig med aflivning, da det kan påføre dyret store lidelser.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx