Af Lars Fogt - 02/10-14 17:00

DF vil lukke for familiesammenføring til flygtningeDF vil lukke for familiesammenføring til flygtninge

Antallet af syrere, der har søgt familiesammenføring er tredoblet til 1.781 i år. DF fremsætter lovforslag, der vil forhindre alle på midlertidig opholdstilladelse at få familien hertil.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto)

Det skal være slut med, at flygtninge kan få deres ægtefælle og børn med til Danmark.

I dag kan man – så snart man får en midlertidig opholdstilladelse – søge om at blive sammenført med familien.

Alene i år er antallet af syrere, der har søgt familiesammenføring i Danmark, næsten tredoblet.

- Det er en voldsom udvikling, som vi skal have stoppet. Vi foreslår, at alle med midlertidig opholdstilladelse – det vil sige alle flygtninge – skal frataget deres ret til at få familiesammenføring. De er her jo alligevel kun, til der er fred i deres hjemland. Vi kan gøre undtagelser, hvis børn er alvorligt syge, siger Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen.

Han peger på, at asylansøgere på TV 2 har fortalt, at de valgte Danmark, fordi de her kunne få sammenført familien, to måneder efter de fik asyl.

Venstres integrationsordfører, Martin Geertsen, vil gerne se nærmere på DF’s forslag:

- Vi deler så absolut DF’s bekymring. Det vælter ind med asylansøgere, og mange af dem vil udløse en familiesammenføring. DF’s forslag lyder interessant, og vi vil da gerne være med til at kigge på det.
SF skyder dog forslaget ned:

- Jeg synes, at det er en fundamental ret at have lov til at være sammen med sin familie. Ingen ved jo, hvornår der bliver fred i Syrien, siger retsordfører Karina Lorentzen.

Justitsminister Karen Hækkerup (S) vil ikke kommentere forslaget.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx