Af - 21/05-14 22:11; Opdateret: 21/05-14 22:53

EU-debat: Skal kaffemaskinen slukke selv?EU-debat: Skal kaffemaskinen slukke selv?

Spidskandidater til Europaparlamentsvalget diskuterede, om der skal være mere eller mindre EU

storybild

(Billede: Polfoto)

Skal EU bestemme, om en kaffemaskine skal slukke selv? Det spørgsmål blev de otte spidskandidater til Europaparlamentsvalget stillet her til aften, da de mødtes til Demokratiets Aften i DR’s koncerthus, hvor de blandt andet diskuterede, om EU skal have indflydelse på danskernes hverdag.

SF’s Margrete Auken var ikke i tvivl: EU skal have indflydelse på mere, end det er tilfældet i dag.

- Det sikrer, at maskinerne ikke bare står og slubrer energi til sig, sagde hun.

Supermarkedernes kølediske bugner af GMO-kød
Supermarkedernes kølediske bugner af GMO-kød

Socialdemokraten Jeppe Kofod var enig. Der skal mere EU til, da det ifølge ham kan være med til at fjerne farlig kemi fra eksempelvis legetøj.

- Jeg mener, det er en vigtig kamp at beskytte forbrugeren i deres hverdag. Jeg er på forbrugernes side, sagde han.

Ikke overraskende var Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt imod:

- Selvfølgelig skal EU blande sig i langt færre ting. EU blander sig og regulerer ned i mindste detalje, sagde han.

EU lemper på regler om statsstøtte
EU lemper på regler om statsstøtte

Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU stemte i:

- Når EU bestemmer, hvilke stoffer der skal være tilladt, så ødelægger EU vores forbrugerbeskyttelse, sagde hun og gjorde klart, at hun mener, at det skal være op til det danske Folketing at beslutte.

EU til Danmark: Tillad parabener!
EU til Danmark: Tillad parabener!

Mens seks ud af de otte spidskandidater sluttede sig til tilsagnet om mere EU, viste en samtidig meningsmåling, at kun tre ud af ti danskere mener, at EU skal have mere indflydelse.


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx