Af - 31/03-14 19:32; Opdateret: 31/03-14 19:48

EU-patentdomstol?? Hvad pokker er det?EU-patentdomstol?? Hvad pokker er det?

Et overvejende flertal af danskerne kender ikke til den EU-patentdomstol, vi skal stemme om d. 25. maj.

storybild

(Billede: Polfoto)

Søndag d. 25. maj skal danskerne i stemmeboksen, når der afholdes EU-valg.

Denne gang skal vi sætte et ekstra kryds på sedlen, når der skal tages stilling til, om Danmark skal tilslutte sig den fælles EU-patentdomstol, som kort fortalt skal gøre det lettere for borgere og virksomheder at få patent på et produkt og beskytte det.

Men det ekstra EU-spørgsmål har svære kår, for 57 pct. af danskerne ved slet ikke, hvad patentdomstolen handler om.

Det viser en måling, som YouGov har lavet for metroxpress.

Knap 60 pct. svarer, at de enten aldrig har hørt om patentdomstolen eller næsten ikke har hørt op det, og det er problematisk, mener Marlene Wind, som er EU-professor ved Københavns Universitet.

- Det er alarmerende, at næsten 60 pct. ikke kender til domstolen taget i betragtning af, at vi er så tæt på valget. Befolkningen bliver bedt om at tage stilling til noget vigtigt, og derfor er det alarmerende, at budskabet endnu ikke er trængt igennem til offentligheden, siger hun til metroxpress.

I det seneste uger har EU-debatten været domineret af danske velfærdsydelser til EU-borgere, og det har skygget for den kommende afstemning, tilføjer Marlene Wind, som desuden mener, at partiernes EU-kandidater har en del af ansvaret for, at en overvejende del af danskernes kendskab til patentdomstolen er minimalt.

- I de sidste tre mdr. har hele debatten handlet om ydelser til EU-borgere, og på den måde har politikere været for dårlige til at informere om det og sætte det på dagsorden, siger Marlene Wind, som tror, at konsekvensen kan være, at danskerne udebliver fra stemmeboksen.

Morten Messerschmidt, der genopstiller til Europaparlamentet for Dansk Folkeparti, genkender ikke teorien om, at politikerne har ladet debatten passere.

- Jeg har brugt meget tid på det indtil videre, men tingene tager sin tid. Det er et teknisk anliggende, som danskerne skal stemme om, og det skal nok komme i omdrejninger og vække vælgernes interesse til sidst i valgkampen, siger Morten Messerschmidt.


LÆS OGSÅ: Folkets vrede kan udløse nyt dansk nej ved EU-afstemning

LÆS OGSÅ: Professor: Folkeafstemning er hul i hovedet

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx