Af Ritzau - 05/06-17 16:49

Mand fra Kerteminde mister livet i drukneulykkeMand fra Kerteminde mister livet i drukneulykke

Klokken 15.24 mandag fik politiet en anmeldelse om et lig, der var blevet bjærget i havnen i Kerteminde.

storybild

Forbipasserende på havnen i Kerteminde blev mandag eftermiddag mødt af et uhyggeligt syn. (Billede: Free/Colourbox)

Forbipasserende på havnen i Kerteminde blev mandag eftermiddag mødt af et uhyggeligt syn.

En mand lå livløs i vandet, og politiet oplyser, at der er tale om en 73-årig mand fra Kerteminde, der er druknet.

Det fortæller Asbjørn Larsen, vagtchef ved Fyns Politi.

- Der er intet, der tyder på, at der er foregået noget kriminelt. Det virker til, at det er en ulykke, og at han faldt i vandet ved et uheld, siger han.

De pårørende er underrettet.

Det var klokken 15.24, at politiet modtog anmeldelsen. Manden lå i vandet ved siden af sin båd.

Forbipasserende fik bjærget manden og givet ham førstehjælp, men hans liv stod ikke til at redde.

Et ligsyn skal klarlægge, hvad der helt præcist er sket.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx