Af Ritzau - 10/12-16 19:34; Opdateret: 10/12-16 21:27

Dansk-kurdiske Joanna er varetægtsfængslet for at forlade landetDansk-kurdiske Joanna er varetægtsfængslet for at forlade landet

Joanna Palani, som tidligere har kæmpet mod IS, er blevet varetægtsfængslet for at bryde udrejseforbud.

storybild

Portrætfoto af Dansk-kurdiske Joanna Palani, der har været i Irak og Syrien for at kæmpe mod Islamisk Stat. (Billede: Scanpix/Asger Ladefoged)

Den dansk-kurdiske kvinde, Joanna Palani, blev sidste år forment udrejse fra Danmark, fordi hun tidligere har kæmpet mod Islamisk Stat (IS).

Onsdag er hun blevet varetægtsfængslet og sigtet for at have brudt udrejseforbuddet, skriver Berlingske.

Advokat Erbil Kaya, som repræsenterer Joanna Palani, siger til Berlingske, at hun erkender sig skyldig i at have trodset forbuddet.

Kurdisk kriger opgiver kampen om sit pas
Kurdisk kriger opgiver kampen om sit pas

Erbil Kaya bekræfter, at Joanna Palani rejste fra København til Doha i Qatar 6. juni 2016. Det oplyses ikke, om Joanna Palani rejste videre fra Doha til en anden destination.

Sagen begyndte onsdag 7. december bag lukkede døre i Københavns Byret.

Ifølge Erbil Kaya skal Joanna Palani fremstilles for retten igen 20. december. Hun risikerer seks måneders ubetinget fængsel for at have trodset udrejseforbuddet.

Nu hylder udlandet danske Joanna, der tog til Irak for at bekæmpe IS
Nu hylder udlandet danske Joanna, der tog til Irak for at bekæmpe IS

29. september sidste år forbød Københavns Politi kvinden at forlade Danmark i et år. Desuden blev passet taget fra hende.

Begrundelsen er, at hun på grund af sine militære erfaringer kan tænkes at komme til at udgøre en fare for Danmark.

Joanna Palani har kæmpet med de kurdiske Peshmerga-styrker i det nordlige Irak mod IS.

Kurdisk kriger taber sag om sit pas i byretten
Kurdisk kriger taber sag om sit pas i byretten

Desuden har hun været tilknyttet YPG i det nordlige Syrien. YPG er en søsterorganisation til PKK, som står på flere landes terrorlister.

Mindst tre gange har hun været i træningslejr, hvor hun har opnået militære færdigheder. Hun har også selv trænet andre.

LÆS OGSÅ: I dag afgør dommer om kurdisk kriger kan rejse

LÆS OGSÅ: Kurdisk kriger uden pas: Jeg er ikke en trussel mod Danmark

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx