Af - 01/05-14 13:33

Salg af e-cigaretter med nikotin er ulovligeSalg af e-cigaretter med nikotin er ulovlige

Der er faldet dom i en sag om handel med e-cigaretter med nikotin.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto)

Tirsdag faldt der dom ved Retten i Randers i en sag om salg af de populære e-cigaretter med nikotin. Indehaveren af to webshops, der blandt andet sælger cigaretterne, blev idømt en bøde på 50.000 kr.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Dommen er et udtryk for, at nikotin i form af e-cigaretter er et lægemiddel, der kan sammenlignes med nikotin i nikotintyggegummi, plastre, inhalatorer og mundsprays, der alle er godkendte lægemidler, som alene tjener det formål at tilføre brugeren nikotin.

- Man skal have tilladelse efter lægemiddelloven til salg af e-cigaretter med nikotin, og der er ikke udstedt tilladelser til salg i Danmark, siger anklager i sagen, Peter Koukoumis fra Østjyllands Politi.

Det er alene e-cigaretter indeholdende nikotin, der er omfattet af dommen. Man kan fortsat sælge e-cigaretter uden nikotin, uden at overtræde loven.

Det er endnu uvist, om sagen ankes til landsretten.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx